Danske Svømmebade har i efterhånden mange år udgivet et medlemsmagasin, som vi kalder Svømmebadet
Svømmebadet udkommer fire gange om året og fokuserer på både tekniske og driftsmæssige aspekter af svømmebadsverdenen. Medlemsmagasinet er blevet et naturlig mødested for synspunkter og nye idéer, idet der i disse år renoveres og anlægges en lang række nye svømmehaller i Danmark.
I Svømmebadet kan svømmebadspersonale og beslutningstagere derfor hente frisk inspiration og ideer til både nye svømmeanlæg, modernisering af eksisterende svømmebade og effektiviseringer af den daglige drift.
Svømmebadsbranchens magasin
Svømmebadet er det eneste branchespecifikke magasin, der henvender sig direkte til beslutningstagerne i de danske svømmebade, badelande og wellnesscentre. Bladet har konsolideret sig som et seriøst og fagligt blad, der kan holde både foreningens medlemmer og andre, der interesserer sig for svømmebadsteknik, orienterede om, hvad der sker i branchen.
Udgivelserne af Svømmebadet kombineres fra tid til anden med pressemeddelelser. Vores historier om blandt andet tørsvømning og de forældede krav til klorindhold i badevandet er blevet taget op af flere landsdækkende medier (og har sågar fundet vej til underholdningsshows som Natholdet og Live fra Bremen).
Medlemmer modtager automatisk et eksemplar af bladet til deres medlemsadresse. Hvis der ønskes flere eksemplarer, så kontakt sekretariatet på tlf. 43 52 43 53 eller e-mail kontakt@svommebad.dk.
Bladets indhold tilrettelægges af vores redaktionsgruppe i samarbejde med sekretariatet, formanden og de journalister, som vi samarbejder med.
Oplag
Svømmebadet bliver trykt i ca. 1200 eksemplarer og distribueres direkte til medlemmernes postkasse. Magasinet kan ligeledes læses digitalt, hvis man er medlem af foreningen.
Er du medlem, kan du finde vejledningen til login her.
Hvis du endnu ikke er medlem, kan du læse mere om fordelene ved et medlemskab af Danske Svømmebade her.
Annoncering
Læs mere om annoncering i svømmebadet lige her.
Redaktionen
Har du forslag, ris eller ros til magasinet, kan du kontakte os på kontakt@svommebad.dk.