Aalborg: Der må være råd til skolesvømning



»Skrækeksemplet i andre kommuner er jo fænomenet tørsvømning, hvor elever laver brystsvømning på jorden, hvor man i stedet for vand i håret får græs på knæene. Med så kæmpe et budget i Aalborg Kommune skal der være råd til at investere omkring 2-3 mio. årligt til at sikre lige muligheder for alle - også selvom der skal spares.«

Sådan skriver næstformanden i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom i Aalborg, Michael Bjerring, i et læserbrev i Nordjyske Stiftstidende.

Han mener ikke, at reduktionen til 6 timers svømmeundervisning inklusiv transport batter noget, og ved at lade det være op til forældrene at sørge for undervisningen, skabes uligheder:

»Men en lille ting som en genetablering af ordentlig svømmeundervisning ville også være med til at sikre at børnene i vores kommune bliver stillet bedre. Det må aldrig være dine forældres ressourcer, eller hvilken folkeskole du går på, der afgør, om du lærer noget så såre simpelt som at svømme.«, skriver han.

Skrevet af Administrator