- Jeg kan måle succesen på, når børnene kommer tilbage fra dykning og siger, at det har været en fed post, siger Thomas Jentzsch til Lokalavisen Århus Syd.
Han er fritidsleder fra fritidsklubberne Holme Vestergård, som i efterårsferien deltog i Multirace, som Ung i Aarhus-Fritidscenter Horsensvej stod bag.
På 4 timer skulle børnene rundt i bydelen og undervejs løse opgaver på 6 poster - og én af posterne lå på bundet af bassinet i Lyseng Svømmebad.
- Jeg har aldrig prøvet at dykke med iltflaske, og det har været rigtig sjovt at prøve. Det sjoveste var helt sikkert at dykke, fortæller 11-årige Lukas Thomasen og Kristoffer Jørgensen til avisen. (Interessant, hvordan 2 kan sige det samme samtidig!)