3. marts bliver en herlig dag i Allerød Kommune: her genåbner nemlig Egholm Svømmehal.
I januar 2011 sparede kommunen ellers svømmehallen væk, samtidig med at åbningstiden blev skåret ned i Blovsrød Svømmehal - og det fik bl.a. Allerød Svømmeklub på mærkerne, da lukningen betød at den mistede 600 af de 1.300 medlemmer.
Hen over sommeren blev flere løsninger drøftet - og det endte med, at der alligevel var politisk flertal for at bevilge penge til svømmehallen. Dér skrev magasinet Svømmebadet om i nummer 25 fra august sidste år.
Når Egholm Svømmehal genåbner lørdag 3. marts klokken 10 bliver det i en renoveret udgave.