Aqua Boot Camp er en aktiv uddannelsesdag, hvor du får en unik mulighed for at afprøve forskellige former for AquaFitness på egen krop og på den måde blive inspireret til fornyelse af din undervisning, eller hvilke hold I skal have på programmet i din svømmehal.
Vi har sammensat et varieret program og får besøg af dygtige undervisere fra Danmark og Europa, der alle vil give ny inspiration og demonstrere øvelser, programmer og diverse undervisningsteknikker.
Udover deltagelse på forskellige hold, vil der samtidig være rig mulighed for erfaringsudveksling med de andre deltagere dagen igennem. Indimellem aktiv deltagelse i vandet, er det også være muligt at ”deltage” på et hold ved at observere fra kanten.
AquaFitness er trendy som aldrig før og med god grund: det er nemlig en skånsom og samtidig effektiv træningsform, som egner sig godt til alt fra genoptræning over graviditetstræning og seniortræning til udfordrende styrke- og konditionstræning.
AquaYoga, AquaJogging, AquaCross, AquaBiking, AquaPunkt, AquaStretch, AquaAthletic – listen over forskellige former for vandtræning er lang og vidner om, at AquaFitness også er enormt alsidigt og derfor kan trække mange forskellige kundetyper til svømmehallen. AquaFitness er oplagt mulighed for at tiltrække et bredt publikum svømmehallen.
”Aqua College er et fantastisk netværk af superdygtige undervisere og udviklere. De lever og ånder for AquaFitness og alle de mange forskellige former for træning i vand, og det giver deltagere på alle niveauer mulighed for at træne optimalt”.
- Henry Andersen, direktør LML Sport
Aqua Boot Camp udbydes i et samarbejde mellem Danske Svømmebade, LML Sport og Beco Aqua College, der i fællesskab skaber det indhold, der undervises i.
Hvor: Frederikssund Svømmehal
Hvornår: 24. august
Varighed: Dagskursus
Pris: 1.195,-
Medlemspris: 995,-
Tilmeldingsfrist: 1. juli
24 hold og seks instruktører
Aqua Boot Camp byder igen i år på et væld af nye spændende og sjove aktiviteter. Hele 24 forskellige hold med fokus på cardio, styrke og udstrækning, der ledes under kyndig vejledning af de seks instruktører fra ind- og udland.
Tag med og prøv blandt andet kræfter med
Aqua Focus
Masterclass rettet mod lokaliseret muskelstimulering i en perfekt kombination af musik og bevægelse
Cardio Respiratory Udholdenhedstest af hjerte, lunger og muskler under moderate til høje intensitetsøvelser
Disc-fitness
Toning af kroppen og udholdenhedstræning
AquaRun
Interval løbetræning krydret med AquaFitness øvelser
Aqua Stretch and pull
Aqua Pilates og Aichi fokuserer på bevægelse og fleksibilitet
Ball-fitness
Fokus på cardio, core og balance
Liselotte Jakobsen | |
Liselotte Jakobsen er til daglig assisterende halinspektør i Køge Svømmeland, hvor hun også underviser i AquaFitness, AquaRun, AquaTabata og Watfit. Liselotte har været instruktør i snart 30 år og uddanner sig fortsat både indenlands og udenlands. Liselotte har desuden været med til at planlægge og gennemføre Aqua Bootcamp siden første gang i 2015 og er blevet en fast del af instruktørteamet. |
Leila Rask | |
Leila er daglig leder af Hillerød Svømmehal og har siden 1998 undervist i Aqua Fitness både i Danmark og i udlandet. Hun er en fast del af instruktørteamet ved Aqua Bootcamp. Leila er uddannet Aqua Fitness-instruktør ved BECOs Aqua College og er ligeledes uddannet instruktør i WatFit og Aqua Biking. Derudover har hun udviklet AquaPunkt-konceptet i samarbejde med Gigtforeningen. |
Deedra Humbert | |
Deedra underviser og koordinerer vandtræningen i Nakskov Svømmehal, hvor hun har hold i bl.a. Aqua Fitness Party, Aqua Fit-måtter, Aqua H.I.I.T, Aqua Running, Ai-Chi og Effektiv varmtvandstræning. Deedra begyndte som fitnessinstruktør i en alder af 16 år og har uddannelser inden for fitness fra både USA (hvor hun er født) og Danmark. Deedra har desuden international undervisningserfaring og kommer med masser af energi, når hun underviser til Aqua Bootcamp.
|
Nuno Pereira | |
Nuno er passioneret omkring Aqua Fitness og har 16 års erfaring som instruktør både hjemme i Portugal, hvor han bor, og internationalt i bl.a. Rusland, Holland, Italien og Spanien. Han er grundlægger af AQUA INNOVATION og har skabt både træningsudstyr til Aqua Fitness og flere træningsprogrammer, f.eks. AQUA CROSS TRAINING®, AQUAFOCUS® og AQUACYCLE®. |
Ina Menne | |
Ina er en international instruktør i Aqua Fitness. Hun er ansvarlig for træningen ved BECO Aqua College og er også en af grundlæggerne bag Akademie für Prävention and Fitness GmbH i Tyskland. Hun har udviklet adskillige Aqua Fitness-koncepter og har mere end 20 års erfaring inden for vandtræning. |
Reinhard Schreiber | |
|
Reinhard har beskæftiget sig med vandsport i 35 år og er selv en ivrig triatlonudøver. Han har virksomheden Sport-TRI-lich, hvor han bl.a. tilbyder kurser og udvikler koncepter indenfor Aqua Fitness og svømning. Han har f.eks. udviklet konceptet, Einfach Schwimmen (”Bare svøm”), som lærer voksne at svømme crawl. |