De over 60 udstillere havde gjort sig store anstrengelser for at lave en flot og interessant messe, og de repræsenterede snart sagt alle sider af svømmebadsbranchen.
Man kunne se produkter som færdigpakkede juicefrugter - lige til at putte i juicemaskinen, og lave en lækker, friskpresset juice. Plasticindpakning til gips og sår, så alle kan komme i bad, wellnessprodukter, massagestole, legetøj til bassinerne, sauna, spa-bade og masser af vandbehandling, rengøringsartikler, og så videre.
MESSE C fortæller at man ud over de 200 deltagere i vores årsmøde, har givet adgang til over 250 personer på individuelle adgangsbilletter, hvilket alle parter bestemt må være tilfredse med.