Mange af landets apoteker vil i uge 41 medvirke i et fremstød for AquaPunkt:
På apotekerne vil der være materiale fra Gigtforeningen, og du kan få mere at vide om Gigtforeningens vandtræning, AquaPunkt, der foregår i svømmehallen. Du kan også deltage i en AquaPunkt-konkurrence, hvor du kan vinde en AquaPunkt taske, et stort håndklæde, en badehætte, en smart toilettaske og en nøglering.
Fremstødet er en optakt til den internationale gigtdag 12. oktober, og apotekerne sætter også fokus på gigt i det hele taget.