Hold 2 på den nye uddannelse starter medio december – og der er mulighed for at få løntilskud
Så er slutspurten sat ind: inden torsdag 1. december skal elever til uddannelsen til badeassistent være sendt ind.
Christina Threms, som koordinerer uddannelsen på Erhvervsskolen Nordsjælland i Hillerød, siger, at flere svømmebade i sommerens løb er blevet godkendt som uddannelsessted, så i alt 27 nu er godkendt som praktiksted.
Uddannelsen er både for nuværende livreddere, som vil have et kompetenceløft, og for helt nye, der vil ind i branchen.
- I år er der mulighed for at hente et statstilskud på 70.000 kroner per elev, hvilket gør det økonomisk attraktivt for svømmebadet. Det er også muligt at ansætte en voksenelev, som der også er løntilskud til, oplyser Christina Threms.
Den 2-årige uddannelse foregår i svømmebadet afvekslende med skoleophold, og den spænder ganske bredt, så eleverne uddannes til at kunne tage sig af en utal af opgaver og aktiviteter i svømmebadet. Det første hold badeassistenter startede for et år siden, og én af eleverne er Kim Madsen fra Herning Svømmehal:
- Uddannelsen er god. Der sidder nogle med erfaring i forvejen, så der er megen erfaringsudveksling. Og man får et netværk, man altid kan trække på.
Fredericia Idrætscenter har meldt en elev til Hold 2, og lederen af svømmebadet, Viggo Aabenhuus, peger på, at det er vigtigt at bakke op om den nye uddannelse, som har været et stort ønske i mange år:
- Hvis vi vil noget fremadrettet, så er vi nødt til at være med. Der kommer et godt kompetenceløft ud af det, og vi får en livredder, der kan lidt mere, siger han, og tilføjer, at hvis svømmebadene vil udvikle sig og overleve, kan »besparelser« ikke bruges som undskyldning for ikke at sende elever