Af: Jan B. Jensen
Foto: JJ Kommunikation
Som en bølge af begejstring kommer de skyllende ud af hullet: På maven, med hovedet først eller kroppen krøllet sammen i akavede positioner efter en vild rutschetur på næsten 100 meter.
Vandsprøjt og glade hvin fra et publikum i alle aldre blander sig i tropestemningen omkring den nye attraktion i Nordens største badeland.
Rutschebanen ”Wild River” i Lalandia er den første af sin art herhjemme og skiller sig afgørende ud fra morskabsaktiviteterne i andre svømmehaller og feriecentre. Den har en kapacitet på 2.000-3.000 mennesker – i timen. Eller 40-50 badende gæster i minuttet, der bliver drevet frem af en kraftig strøm i skålen, der undervejs sender de badende ud under åben himmel for igen at ende turen inden døre.
Den kraftige strøm skabes af en vandcirkulation på knap 3.000 m3 i timen, hvor en traditionel vandrutschebane drives af en vandcirkulation på 100-120 m3 vand i timen. Her er kapaciteten 80-120 badende i timen.
- Jeg troede ikke på det, da jeg første gang hørte om de enorme dimensioner, siger Palle Johansson, teknisk chef Lalandia, mens han viser de tre pumper, der hver kan generere 30 kW i timen frem i teknikkælderen.
Med den enorme kapacitet kan op mod 30.000 mennesker – om dagen – blive kastet rundt til det store bølgebrus i den nye rutschebane leveret af Klarer fra Schweiz og kun installeret 34 andre steder i verden.
Sammen med et nyt udendørs badeanlæg med et samlet bassinareal på over 300 m2, der er åbent året rundt, skal den nye attraktion styrke Lalandias konkurrenceevne og trække flere besøgende til Rødby på Lolland.
Badelandet har i dag 750.000 besøgende om året med 4.000 gæster dagligt i højsæsonen, øvrige skoleferier og weekenderne.
Det er imidlertid ikke morskaben og udfordringerne alene, der skal trække gæsterne til ”Lalandia AquaDome”. Det er også vandkvaliteten med en halvering af klorindholdet skabt af et banebrydende vandrensningssystem, der skal bruges i den aktive markedsføring.
Tre teknikrum fordelt under de udendørs bassiner, rutschebanen og en ny tilbygning rummer et højteknologisk renseanlæg, som er det første fuldskalaanlæg herhjemme. Indtil videre er principperne også anvendt i et demonstrationsanlæg i svømmehallen på Bernstorffsminde Efterskole på Fyn.
Derimod er en række af teknologierne anvendt i store anlæg i flere zoologiske haver. Det er samme teknik, der eksempelvis er med til at forvandle drænvand til drikkevand for elefanterne i det nye anlæg i Københavns Zoo, hvor også principperne i vandrensningen er med til at sikre publikum et indblik i flodhestenes liv under vandet.
Projektet for vandbehandlingen er udviklet af chefrådgiver Henning Hammerich fra Rambølls afdeling for Energi & Installationer i Køge, mens udstyret er leveret af ingeniørfirmaet Skjølstrup og Grønborg i Aalborg.
Anlægget skiller sig ud ved hurtigt at opfange urenhederne og få skyllet dem ud af bassinvandet, meget hurtigere i forhold til traditionelle anlæg. Dette sikrer en bedre vandkvalitet. Herudover renses og genanvendes vandet fra returskylningen af sandfiltrene og derved opnås også en stor besparelse i vandforbruget.
Det nye er tilkoblingen af et stort tromlefilter, der opfanger hårspænder, blade, hår, hud og andre urenheder ned til 30 my. Det betyder, at op mod 85 pct. af al organisk materiale bliver ”fanget” i tromlefiltret og automatisk returskyllet ca. 100 gange i døgnet til kloak, inden det bliver sendt til udligningstanken og videre til sandfiltre og membrantilter.
I et traditionelt anlæg bliver vandet fra overløbsrenderne ledt direkte ned i en udligningstank. Herfra til et hårfilter, pumpe og sandfilter, hvor det bliver renset og gennemgår forskellige kemiske behandlinger, inden det bliver pumpet tilbage i bassinet. Det betyder, at al det organiske materiale forbliver i udligningstank og sandfilter.
Begge systemer fjerner størstedelen af hudceller, hår, sæbe og andre urenheder fra badevandet. Men et traditionelt filter ophober væsentlig større mængde organisk materiale i anlægget. Det ophobede organiske materiale nedbrydes af klor, og det er i denne proces, at der dannes skadelige stoffer som f.eks. kloroform.
De kemiske forbindelser, trihalomethaner og trikloraminer, samt andre klorede organiske forbindelser, gasser af fra vandoverfladen og op i luften i svømmehallen.
Jo hurtigere - og mere – hud og hår, der fjernes fra badevandet, jo mindre klor skal der bruges – og dermed bliver miljøet i svømmehallen mindre skadeligt og mere behageligt at opholde sig i.
Den nye teknik gør det muligt at halvere klorinholdet.
En anden væsentlig forbedring er proceduren med returskylningen af de fem sandfiltre, der er knyttet til det nye udendørs anlæg.
Teknikken gør det muligt at skylle filtrene dagligt, mens der i andre svømmehaller traditionelt kan være op mod to ugers interval mellem skylningerne, fordi det bl.a. er en kostbar proces, der kræver et stort vandforbrug – vand, som efterfølgende bliver ledt i kloakken.
På det nye anlæg bliver vandet til returskylningen renset og genanvendt. Ved returskyld bliver det pumpet over i spidstanke og tilsat et flokningsmiddel, der binder alle de små partikler sammen, så de bliver tunge nok til at ”dumpe ned” i bunden af tanken. Når det har stået i en halv time, er urenhederne ”faldet til bunds” og de nederste ca. 100 liter lukket ud. Det ledes i kloakken, mens resten af vandet pumpes til en membranfiltrering, som det gør det muligt at filtrere så fint, at kun vandmolekyler kan passere. Derefter pumpes vandet tilbage til bassinerne.
Processen med returskylningen varer en time til halvanden for hvert filter og sammenlagt op mod syv og en halv time for alle fem filtre. I den periode, hvor der ikke returskylles, bruges membranfiltret også til at rense vandet fra bassinerne. Endelig sker returskylningen automatisk om natten, så det ikke kræver medarbejder-ressourcer i dagtimerne.
Renseteknikken giver en vandkvalitet godkendt til ”kun” at indeholde 0,5 milligram klor pr. liter mod normalt 1,0 milligram pr. liter.
Planen er at ombygge de seks vandrensningsanlæg, der er koblet på de eksisterende indendørsbassiner, så der også her anvendes samme nye teknik.
Det vil ifølge Rambølls beregning kunne spare Lalandia for en årlig driftsudgift på en mio. kr. i vand.
Desuden vil en halvering af klorindholdet ikke bare sikre Lalandia en langt bedre vandkvalitet, det vil også kunne mærkes på det årlige forbrug på i øjeblikket 60.000 liter klor.
Det nye anlæg skiller sig også ud, når det handler om den vandmængde, der skylles med, og måden, som filtret er konstrueret på.
De traditionelle sandfiltre har en sandhøjde på 900 mm og en filterhastighed på 20 m/m.
På Lalandia sker det nu med 30 m/h samtidig med, at sandfilterhøjden er øget til 1.200 mm.
Desuden er sandopbygningen anderledes. Traditionelt er sandet sammensat af to forskellige typer, mens der på Lalandia kun er anvendt samme type – 0,7/1,25 mm sand.
- Det betyder, at vi kan løfte al sandet i filtret, når vi returskyller. På den måde får vi skyllet urenhederne bedre ud. Erfaringer har vist, at der med to forskellige typer sand i filtret sker der en ophobning af organisk materiale med det resultat, at man i løbet af fem til 10 år får en dårligere vandkvalitet, siger Henning Hammerich.
De ekstra omkostninger til den unikke vandbehandling beløber sig til ca. tre mio. kr. – penge, der i kraft af besparelser er tjent hjem i løbet af fire år.
Sammenlagt har Lalandia investeret ca. 42 mio. kr. i den nye rutschebane og udendørsanlægget. Det består af et børnebassin på 120 m2 med en dybde på 40 cm, et sandbassin på 12 m2 med 20 cm vand og 20 cm sand samt et bassin på 150 m2 med en dybde på 1,20 m. Derudover er der en spa med plads til 35-40 personer. Endelig er udendørsbassinet koblet sammen med nedslagsbassinet fra rutschebanen på 50 m2. I de store bassiner cirkulerer 160 m3 vand i timen, mens der i spabadet cirkulerer 90 m3.
Palle Johansson anslår, at ca. 14 af de 41 mio. kr. er anvendt til tekniske installationer.
Foruden vandbehandlingen er det nye anlæg også unikt, når det handler om energiforbrug. De to udendørsbassiner skal have en temperatur på 26 grader året rundt, mens der i spabadet skal være 37 grader. Opvarmningen sker med overskudsvarmen fra feriecentrets skøjtebane.
- Det kommer vi til at spare mange penge på. Det gælder også opvarmningen af brusevandet til 37 grader i omklædningen. Her bruger vi ca. 100 m3 om dagen, siger han.
Palle Johansson er ikke i tvivl om, at en forbedret vandkvalitet og halvering af klorindholdet bliver et vigtigt parameter, når gæsterne i fremtiden skal vælge feriecenter.
Rutschebanen og det nye udendørs anlæg blev indviet 1. juli og har fået en forrygende modtagelse. Juli blev den bedst besøgte nogensinde i Lalandias historie.
Børnebassinet kører allerede med et halveret klorindhold og de øvrige bassiner følger så snart, at anlægget er justeret på plads.
Det indendørs badeanlæg består af ni forskellige bassiner, som serviceres af seks vandbehandlingsanlæg efter de traditionelle principper. Her returskylles filtrene eksempelvis manuelt hver tredje dag, og det kræver et vandforbrug på ca. 100 m3, som efterfølgende bliver sendt i kloakken.
Palle Johansson håber, at han i løbet af det næste år får installeret den nye teknologi på de gamle anlæg og dermed kan halvere klorindholdet i samtlige Lalandias bassiner – til glæde for publikum og gavn for feriecentrets energi- og vandforbrug.
Desuden er der i tilknytning til det udendørs anlæg opført et wellnesshus med bl.a. tyrkisk bad og saunaer.
Udendørsbassinerne rummer 350.000 liter vand.
Maskinmester Palle Johansson er teknisk chef og ansvarlig for en teknisk afdeling bestående af 30 fastansatte medarbejdere inden for et bredt felt af faggrupper. Det gælder bl.a. elektrikere, tømrer, malere, maskinarbejdere og gartnere.
Foruden drift og vedligeholdelse af centrets faciliteter løser den tekniske afdeling også 80 pct. af alle drift og vedligeholdelsesopgaver på de 752 privatejede feriehuse, der er knyttet til centret.
Teknisk afdeling omsætter for ca. 40 mio. kr. om året – heraf tegner energiforbruget sig for knap ni mio. kr., som fordeler sig med 5,5 mio. kr. i strøm, 1,4 mio. kr. til fjernvarme og ca. 2 mio. kr. i vand (Prisen på vand er netop steget til knap 48 kr. pr. m3).
Lalandia har et af landets største regnvandsanlæg. Al regnvand fra tagene på de 752 feriehuse og centrets øvrige bygninger opsamles i store regnvandsbassiner og genanvendes. Alene til toiletterne i centret anvendes ca. 10.000 m3 om året til skyl. Samtidig bruges det opsamlede regnvand til at vande centrets golfbane. Palle Johansson anslår, at der her er tale et om forbrug på flere hundrede kubikmeter om året.
