Thisted kommune har brugt mange ressourcer på energiforbedringer og kalder sig andets førende klimakommune og har opnået en del erfaringer omkring energimærkning. Alle bygninger over 60 m2 skulle inden udgangen af 2009 være energimærket, men det er de langt fra.
Thisted kommunes energimedarbejder Frank Odgaard-Jensen kunne på mødet fortælle om hvordan det er lykkes Thisted kommune at få 182 bygninger energimærket inden udgangen af 2010. I dag er over 100 % af det lokale strømforbrug dækket uden brug af fossile brændstoffer og vindmøllerne i Thy leverer i dag 70 % af al den elektricitet der bruges lokalt. Samtidigt bliver mere end 80 % af den varme der forbruges lokalt lavet af forskellige former for vedvarende energi. I Sydthy svømmehal har de fået installeret solceller med en årsproduktion på 22.000 kWh og med en tilbagebetalingstid på ca. 10 år.
Thisted kommune bruger oplysninger fra energimærket til:
I Thisted har de valgt, at prioritere deres energispareprojekter i forhold til rentabilitet, vedligeholdelse, miljøet, indeklimaet og synlighed. Energimærket har f.eks. gjort det muligt at følge de enkelte bygningers forbrugsudvikling, natforbrug og sammenlignende nøgletal. Alt sammen for at følge besparelser og kilder til fremtidige besparelser.
Indenfor lys har Thisted Kommune arbejdet for at få mere effektive lyskilder og armaturer hvorfor man kører med dagslysstyring og bevægelsesstyring. Omkring ventilation arbejdes med højere virkningsgrad på ventilatorer og motorer, bedre varmegenvinding, tilpasning af luftmængder og styring af driftstider. Erfaringen omkring kedler er, at der kan spares via højere virkningsgrad, bedre isolering og styring. Dette har også flere steder betydet nye kedler. 116 steder har man valgt at udskifte eksisterende pumper med sparepumper med en tilbagebetalingstid på 5-10 år.
Man kan kontakte sit forsyningsselskab og høre om deres muligheder for at give tilskud til energibesparelser i bygninger. Energiselskaberne er forpligtet til at realisere energibesparelser hos deres kunder.
En af måderne at spare energi på i svømmehallerne er ved at gennemgå belysningen. Belysningskonsulenterne Allan Klindt og Benjamin Bak fra Phillips Lighting A/S kunne på mødet fremvise flere nye og energibesparende lyskilder. I Gladsaxe svømmehal har det været en proces at finde de optimale lyskilder til svømmehallen, inden de fik installeret LED lys 1. juli 2011. Men resultatet har de været glade for i Gladsaxe.
Lys er ikke bare lys og LED lys er ikke en ny opfindelse, men nu er udviklingen kommet så langt, at der er flere muligheder i LED lys. I starten var det kedelige blå farver, men nu er der mange flere muligheder. Det er vigtigt at være opmærksom på, at hver gang men pakker LED lys ind, så taber man noget effekt. Det er derfor altid vigtigt at spørge efter systemeffekten. Det anbefales at man ikke putter LED ind i eksisterende armaturer, da man ikke kan være sikker på hvordan et eksisterende armatur vil reagere på den varme, der kommer fra LED lys.
LED lys kan også lave forskelligt underholdningslys i svømmehallen. Der kan installere LEDlys i de eksisterende lyshuller, men da vi desværre ikke fik mulighed for at opleve lysinstallationen på mødet i Gladsaxe har Phillips Lighting A/S lovet at tage ud og besøge de svømmehaller, som ønsker en demonstration af de forskellige former for LED lys i den enkelte svømmehal. Kontaktoplysninger fås ved henvendelse til sekretariatet.