- Nu er vi tvunget til at køre op i klor – og én af svømmerne er begyndte at bruge astmaspray igen! Og jeg havde ikke fortalt svømmerne, at vi gik op i klor, så det er ikke en psykologisk effekt, siger viceforstander og svømmetræner René Thomsen fra Bernstorffsminde Efterskole ved Fåborg på Fyn i denne pressemeddelelse fra DSF - og artiklen følges op i det nye nummer af magasinet Svømmebadet.
Efterskolen har med stor succes gennem fire år kørt forsøg med lavklorering – et forsøg, som er gået forrygende godt: Vand- og energiforbruget er reduceret kraftigt, klorforbruget er mindsket, indeklimaet er blevet bedre og svømmerne har droppet astmamedicinen.
Klortilsætningen har været nede på 0,3 milligram gennem de fire år hvor forsøget – som blev til i samarbejde med Miljøministeriet – har kørt, men skolen er tvunget til at følge Bekendtgørelsen, og har derfor måtte øge klorindholdet med 33 procent op til 0,5 milligram. I forsøgsperioden har pH-værdien ligget på 6,8.
- Det er ikke voldsomt meget at skulle gå op i klor, men det er nok til at det påvirker svømmerne. Vi kan også mærke, når vi kommer til stævner i andre svømmehaller, at det svier i øjnene og der lugter af klor, siger René Thomsen.
Ganske mange elitesvømmere bruger astmamedicin på grund af kloren og de mange timer i svømmehallen. Bernstorffsminde Efterskole har blandt andet fokus på svømning og trækker derfor unge elitesvømmere til. Da forsøgene med lavklorering startede brugte seks elever på holdet med 20 elever astmaspray – men efter 14 dage på skolen kunne de stoppe med medicinen!
Rygtet om det gode, medicinfrie indeklima på skolen er da også rygtedes:
- Vi har oplevet stigende elevtal og har i år 50 – og næste år kommer der 65. Det er helt klart på grund af den gode vandkvalitet, mener René Thomsen.
25. juni i 2008 blev svømmehallen indviet, og på vegne af miljøministeren deltog Venstres miljøpolitiske ordfører Lars Chr. Lilleholt, som kaldte svømmehallen for Danmarks mest visionær, og han tilføjede, at hvis driften gik godt, kunne alle Danmarks svømmehaller forvente nye tider.
Men sådan er det ikke gået – nu er svømmebadene tværtimod blevet bremset!
Bernstorffsminde er eneste sted i Danmark hvor klorindholdet har været så lavt, og dét, der gør det muligt, er en filterløsning fra Ingeniørfirmaet Skjølstrup & Grønborg Aps i Aalborg.
Kort fortalt så afgiver vi blandt andet hudceller, når vi bader og sammen med sved og urin dannes en kemisk forbindelse, der giver skadelige stoffer som kloroform og kloramin. Det sker både i vandet og i de filtre, som renser vandet. Resultatet er røde øjne, ubehag og astma.
Traditionelt renses filtrene én gang om ugen med drikkevand i store mængder.
På Bernstorffsminde bruges en anden slags filter, som rengøres flere gange i timen, og på den måde skylles hudcellerne hurtigere ud i kloakken og før de går i opløsning. 90-95 procent af hudcellerne i vandet fjernes på denne måde af tromlefiltret, samtidig med at der bruges mindre vand til skylning.
- Anlægget koster det samme som et traditionelt anlæg – men det sparer 50 procent vand, 50 procent energi, udledningen af CO2 er mindsket og det sparer klor og givet et meget bedre indeklima, konstaterer direktør Ole Grønborg efter at anlægget har kørt i uændret opsætning gennem fire år.
Ole Grønborg sætter sin lid til, at dialogen mellem Dansk Svømmebadsteknisk Forening og Naturstyrelsen vil føre til, at den kommende udgave af Bekendtgørelsen for svømmebade vil gøre det muligt at sænke klorforbruget til dét, som i Faaborg har vist sig at være godt og sundt.
Ud over at give de mange fordele i danske svømmebade, er der også et stort eksportpotentiale:
- De store danske rådgivere er meget interesserede i at bruge vores løsning, og vi får henvendelser fra mange steder i verden, så eksportmulighederne er meget gode, siger han.
Ingeniørfirmaet Skjølstrup & Grønborg Aps arbejder på at udvikle moduler, som bygges i Danmark og samles af lokale firmaer rundt om i verden:
- Det tegner til, at vi kan få succes på eksportmarkederne – og det vil gavne både danske økonomi og skabe danske arbejdspladser, lyder det fra Ole Grønborg.
