Danske Svømmebade glæder sig over endnu et vellykket årsmøde



Flere end 150 medlemmer af Danske Svømmebade var i denne uge samlet i Helsingør, hvor foreningens årsmøde 2024 blev afviklet.


Af Casper Holm, Danske Svømmebade

Netværk og vidensdeling var to af de vigtigste ingredienser, da Danske Svømmebade afviklede årsmøde i Helsingør den 20. – 21. marts 2024.

Der var traditionen tro lagt op til et par spændende dage med fagligt indhold og rig mulighed for at danne nye relationer og pleje gamle. Det faglige program kan du læse mere om i det kommende nummer af Svømmebadet, hvor vi laver en grundig nedtakt fra de spændende oplæg i Helsingør.

Udover det faglige indhold bød årsmødet også på generalforsamling og en række ændringer til Danske Svømmebades bestyrelse. Efter mange års tro tjeneste takkede Klaus Rask og Henrik Due af for denne gang og overlod stafetten til de to suppleanter Jesper Misfeldt og Peter Thygesen.

Som afløsere for Jesper og Peter valgte generalforsamlingen Niels Lauritsen fra Vejle Fjord og Bibi Steinfurth fra Rambøll som nye suppleanter.

Du kan læse meget mere om den nye bestyrelsessammensætning på vores hjemmeside i de kommende uger, hvor vi præsenterer de nye ansigter og tager afsked med de gamle.

Den nye bestyrelse ser således ud:

Fra venstre mod højre: Mads Ramsing, Bibi Steinfurth, Niels Lauritsen, Lone Madsen, Eddie Kjær Larsen, Liselotte Jakobsen, Carsten Heuck Jørgensen, Jesper Misfeldt, Peter Thygesen, Mette Bendstrup




Casper Holm Skrevet af Casper Holm