Fra ørken til bæredygtighed og wellness - Hvad kan vi lære af Cosentino?


Fra ørken til bæredygtighed og wellness - Hvad kan vi lære af Cosentino?Hvordan driver man en højteknologisk produktionsvirksomhed midt i en ørken? Det er blandt de spørgsmål Niels Lauritsen, Teknisk chef fra Hotel Vejlefjord glæder sig til at få svar på, når han og andre medlemmer fra Danske Svømmebade deltager i årets studietur til Cosentino – en af verdens førende producenter af avancerede overfladematerialer.

Niels ser frem til at opleve, hvordan Cosentino har skabt en bæredygtig produktion i en barsk og ressourcekrævende omgivelse.

- Det mest fascinerende bliver at se, hvordan en topmoderne produktionsvirksomhed fungerer i en ørken – hvordan de håndterer strøm, vand og bæredygtighed i stor skala. Det er en indsigt, vi kan tage med hjem og bruge i svømmebadsbranchen, fortæller Niels Lauritsen.

Kan overfladematerialer revolutionere svømmehaller?

I interviewet med Niels fortæller han at Cosentino er kendt for sine innovative overfladeløsninger, der kombinerer æstetik, holdbarhed og funktionalitet. Selvom materialerne primært anvendes i arkitektur og design, rummer de et spændende potentiale for svømmebade og wellnessområder, hvor slid, fugt og hygiejne er afgørende faktorer.

- Det er interessant at se, hvordan man kan bruge nye materialer i miljøer, hvor vi traditionelt anvender fliser eller rustfrit stål. Måske kan vi finde løsninger, der kræver mindre vedligehold og samtidig giver en bedre oplevelse for gæsterne, tilføjer Niels Lauritsen.

Fra ørken til bæredygtighed og wellness - Hvad kan vi lære af Cosentino?

Bæredygtighed i stor skala

En af de store attraktioner på turen er besøget på Cosentinos fabrik i Almería, hvor bæredygtighed spiller en central rolle. Her genanvendes 99% af alt vand, og fabrikken producerer store dele af sin egen energi – noget, der kan inspirere svømmehaller, hvor energioptimering og miljøhensyn bliver stadig vigtigere.

- Jeg ser især frem til at opleve, hvordan Cosentino har skabt en fabrik, der næsten er selvforsynende. Vi taler meget om bæredygtighed i vores branche, men det er sjældent, vi får mulighed for at se det i praksis på denne skala, fortæller Niels Lauritsen.

 

Vil du med? Der er kun 13 pladser!

Studieturen til Cosentino er målrettet fagfolk der arbejder teknik, drift og materialer i svømmebade, wellness og spa. Udover et unikt indblik i produktionen byder turen også på netværk med ligesindede, teknisk sparring og nye perspektiver på materialer i svømmehaller.

 

Afrejse: Tirsdag d. 7. oktober 2025
Indlogering: Cosentinos eget hotel i Malaga
Inkluderet: Fly, transport, hotel og alle hovedmåltider

Der er kun 13 pladser, og tilmelding sker efter først-til-mølle-princippet.

 

Tilmeld dig her.

Se videoen her og få en smagsprøve på, hvad du kan glæde dig til.

 

Skrevet af Nadja Joensen