Genanvendelse af returskyllevand kan give stor økonomisk gevinst

Genanvendelse af returskyllevand kan spare svømmehaller for flere 100.000 kroner om året. Sådan lyder det fra en svømmebadsekspert, som ærgrer sig over, at øvelsen fravælges på grund af komplekse myndighedskrav.

Af Casper Holm, Danske Svømmebad

Stigende energipriser har fået landets svømmebade til med lys og lygte at lede efter områder, hvor man kan spare penge på den daglige drift.  
 
Gode råd er som bekendt dyre i krisetider, men ifølge Lene Bach, adm. direktør i EnviroProcess, har svømmebadsbranchen i lang tid haft kendskab til et område, hvor man kan gøre en forskel.  
 
Som man har kunnet læse i tidligere udgaver af Svømmebadet, er genanvendelse af returskyllevand nemlig et tema, der løbende har haft bestyrelsens interesse. 
 
Ifølge Bekendtgørelsen forudsætter genanvendelse af returskyllevand i dag en behandling, der effektivt forhindrer, at det genanvendte returskyllevand forurener bassinvandet med mikroorganismer samt salte og opløste organiske stoffer. 
 
Det kan klares gennem et genvindingsanlæg, som ifølge Lene Bach kan spare danske svømmebade for adskillige 100.000 kroner. Lene fremhæver i den forbindelse et anlæg, EnviroProcess har installeret i Sverige, hvor man på det første år sparede over 400.000 kroner ved at genanvende returskyllevandet. 
 
Det kan – som det ser ud lige nu – vanskeligt lade sig gøre i Danmark, da Bekendtgørelsen opstiller strenge krav til den såkaldte inddampningsrest.  
 
Når skyllevandet har været igennem rensningsanlægget, dikterer Bekendtgørelsen, at vandet ikke må overstige en inddampningsrest på 500 mg/liter. En værdi, der ifølge Lene Bach er uopnåelig i praksis. 
 
Teknisk er det muligt at supplere med omvendt osmose anlæg for at opnå værdien i lovkravet, men det giver ikke mening i et svømmebad, hvor vandet skal stabiliseres igen bagefter.  
 
Det er med andre ord et ekstra procestrin, der gør det muligt at opfylde lovkravet, men som ingen værdi tilfører svømmebadet. Tværtimod gør det anlægget betydeligt dyrere at anskaffe og drifte, ligesom det heller ikke forbedrer bassinets vandkvalitet. 
 
- Inddampningsresten er en af hverdagens umuligheder. Det er simpelthen ikke muligt at nå under den rette grænseværdi ved hverken ultra- eller nanofiltrering, som i samspil med aktivt kul/uv i andre lande og faktuelt giver en tilstrækkelig god rensning af skyllevandet. 

 Tabel 4.4 Kvalitetskrav til returskyllevand, der ønskes genanvendt, efter behandling. Fra Bekendtgørelse om svømmebadsanlæg mv. og disses vandkvalitet 

*) Kontrolleres mindst en gang om måneden  
**) Kontrolleres mindst fire gange om året 
 
Drikkevand vs. skyllevand 
Inddampningsresten står altså i vejen for potentielt store besparelser for danske svømmebade.  
 
Flere af disse anlæg tilsætter salt direkte i badevandet for større komfort. I disse tilfælde måles inddampningsrest i bassinvandet på op til 10.000 mg/l, og det er ifølge Lene Bach helt ok.  
 
Et dansk svømmebassin ligger typisk fra 2400-4000 mg/l. Så et mere realistisk mål kunne være, at genbrug af skyllevand maksimalt må forøge inddampningsresten med 500 mg/liter i forhold til bassinvandets værdi, eller at lade den parameter udgå af kvalitetskontrollen på vand til skyllevandsgenvinding. 
 
Så hvorfor er inddampningsresten sat til netop 500 ml/liter? Det forsøger Lene Bach og andre fra svømmebadsbranchen at finde ud af ved at række ud til relevante myndigheder. I den forbindelse stiller hun sig blandt andet spørgende til, hvorfor grænseværdien for drikkevand er markant højere, end det er ved skyllevand.  
 
Kravene til drikkevand lyder nemlig på 1.500 ml/liter og er altså tre gange højere end inddampningsresten på 500 ml/liter. At bassinvandet i danske svømmebade typisk indeholder mellem 1.200 – 10.000 ml/liter, gør ikke forvirringen mindre. 
 
- Jeg kan simpelthen ikke gennemskue, hvorfor grænseværdien må være højere ved drikkevand end vores returskyllevand. Det giver ingen mening og derfor skal vi have belyst emnet nærmere, så det bliver naturlig for danske svømmebade at genbruge skyllevandet til gavn for både miljøet og økonomien, siger direktøren. 
 
En uholdbar situation 
I en tid hvor svømmebade er presset af stigende energipriser, og hvor der i øvrigt kommer mere og mere fokus på bæredygtighed og grøn omstilling, synes problematikken om genanvendelse af returskyllevandet at give ekstra mening.  
 
Indtil udfordringen er løst, er det ifølge Lene Bach vigtigt, at man som svømmebad med et fungerende genvindingsanlæg, fastholder en god dialog med sin lokale myndighed.  

Enkelte svømmebade opererer nemlig med dispensation til at overstige grænseværdien på 500 ml/liter, og her anbefaler EnviroProcess-direktøren en aftale, hvor grænseværdien tilstræbes, men hvor overskridelser alene på grund af salte i bassinvandet kan accepteres. 
 
Derudover foreslår hun, at der løbende måles på inddampningsresten i spædevand og bassinvand på det pågældende anlæg. 
 
I mellemtiden vil Lene Bach arbejde i kulisserne på at undersøge og forhåbentlig ændre de komplekse myndighedskrav i samarbejde med danske svømmebade og andre aktører, der har emnet på hjertet. 
 
- Vi står med en uholdbar situation for både tilsynet, der skal forvalte kravet, og for svømmebadets personale, der gør sig umage med at levere god og tryg vandkvalitet. Vi arbejder på sagen, og jeg håber, at vi i samarbejde med Danske Svømmebade kan få de relevante myndigheder i tale, lyder det fra direktøren.