Dagen blev sparket i gang af Lene Bach fra Processing Gruppen, som var blevet bedt om at fortælle om pumper.
Hun tog udgangspunkt i svømmeanlæggets hovedpumpe, og havde som første pointe, at der er mange penge at spare, hvis man vel at mærke overvejer pumpens dimensioner og måske dens placering allerede i projektfasen. Erfaringer viser nemlig, at der er rigtigt mange penge at spare ved at minimere løftehøjden, men det er som oftest umuligt at flytte rundt på pumpen i et eksisterende anlæg – derfor skal pumpen placeres bedst muligt allerede i projekteringsfasen.
Lene kunne derudover fortælle, at der er ganske skrappe krav til pumpernes effekt – de er kommet med EU's ambitioner om at reducere CO2-udledningen, og gør det kun mere udfordrende for pumpeproducenter i fremtiden. Da kravene kom på bordet for få år siden, kunne ingen europæiske pumpeproducenter lave pumper, der levede op til kravene! De har dog været i udviklingsboksen og kan nu også følge med til de nuværende krav.
Det skyldes blandt , at man er begyndt at fremstille PM (permanent magnet)-motorer, der har mindre effekttab end traditionelle asynkrone motorer, og som derfor ofte er et bedre og mere strømbesparende valg.
En anden nyhed er de vandkølede motorer, hvor der kører vand omkring motoren i stedet for luft til at køle motoren ned. Vandet varmes derved op og kan efterfølgende være med til at opvarme bassinvandet. En anden stor fordel ved de vandkølede motorer, er det meget reducerede støjniveau: hvor en luftkølet motor jo larmer temmelig meget, kan man stort set ikke høre om en vandkølet motor kører eller er gået i stå.
Det kan også være en fordel at vælge coatede pumper (disse blev introduceret for en årrække tilbage af Grundfos), hvor den mere glatte overflade giver mindre modstand og dermed mindre strømforbrug end almindelige pumper.
Det giver naturligvis en elbesparelse på pumpedriften at køre med natsænkning, men her er det ekstremt vigtigt at man kører med frekvensomformer, da det er den eneste løsning, der giver nok mening i forhold til elbesparelse. – og så skal man ikke undervurdere effekten af belastningsbaseret drift, der kommer længere og længere inden for rækkevidde. Det giver rigtig god mening for fx hoteller, at man sænker driften til et minimum i de ofte lange perioder, hvor anlægget er uden gæster.
Flemming Küster og Jan Hansen fra Airteam fortalte derefter om mulighederne for at spare på ventilationen, og det vigtigste budskab i det oplæg var vist at man skal sørge for at følge anvisningerne fra producenten. Derved holder man anlægget ved lige og kan undgå unødige driftstop. En stor del af service på ventilationsanlæg er rengøring idet støv er en stor kilde til forringelse af anlæggets kapacitet.
Der sker selvfølgelig stor udvikling også på ventilationsanlæg i takt med at kravene til effektiviteten også på det område bliver skrappere: nye anlæg skal være langt mere strømbesparende og det betyder i de fleste tilfælde, at anlægget vil fylde mere end ældre anlæg, fordi kanalerne ganske enkelt skal være større for at lette luftens passage. Har man allerede moderniseret sit anlæg og skiftet sin ventilator fra en centrifugalventilator til en kammerventilator, ligger det største besparelsespotentiale i styringen af anlægget. Han anbefaler derfor at man har CTS-styring på sin ventilation, så man altid kan regulere anlæggets drift, og på den måde skabe besparelser på energien.
Flemming Küster mindede derefter deltagerne om det lovpligtige ventilationseftersyn, der skal udføres hvert 5. år af et akkrediteret firma. Eftersynet består af en række undersøgelser og målinger af hvordan anlægget kører. Kendskabet til eftersynet er desværre mangelfuldt, da Energistyrelsen aldrig rigtigt har markedsført information omkring det, men man kan læse om det på Energistyrelsens hjemmeside.
Jonas Søndberg fra Bravidas VVS-afdeling i Århus, og Henning Lien fra Grohe indtog gulvet for at fortælle om de muligheder, som de vil anbefale for at spare på vandet. Grohe har udviklet en produktlinje ved navn Ecojoy, som består af håndvaskearmaturer, brusehoveder og toiletter, og som i mange tilfælde vil gøre det muligt at spare endog rigtigt meget på vandet uden at det går ud over komforten.
Mange af deltagerne stillede sig tvivlende over for om man også i svømmehaller kan benytte brusehoveder og håndvaske med vandgennemstrømning på helt ned til 5,8 l/minut, men Grohe har udført test i hotelbranchen med meget fin respons fra gæsterne. Det er netop målet med Ecojoy-serien, at der spares på vandet uden at gæsterne får en dårligere oplevelse.
Grohe tilbyder som en del af deres kundedialog at lave en gennemgribende beregning af idrætsanlæg, hvor det klarlægges præcist hvor mange armaturer/brusehoveder, der findes på stedet, og hvad besparelsespotentialet reelt er. Her kan man også få afprøvet brusehovederne for at finde ud af, om der reelt vil være klager fra kunderne.
Bo Jørgensen fra SE Big Blue kom sidst i formiddagens række af indlæg – han kunne kun understrege, at CTS-styring i dag kan være med til at overvåge hele driften af dit svømmeanlæg, og dermed kan du lettere undgå at spilde energi på både varme og el. CTS er et rigtigt anvendeligt redskab i de energibesparende tiltag, og Bo kunne demonstrere hvordan deres løsning fungerer i praksis idet han havde mulighed for at koble direkte op på Svømmestadion Danmarks anlæg.
Derudover kunne Bo kun anbefale, at man, hvis man skal skifte sin automatik, så også får noget, der kan styre vandbehandlingen.
Efter frokost kom virksomheden Forecast i krydsilden, da de præsenterede deres bud på, hvordan man kan lave sammenlignelige nøgletal for svømmehaller. Inden temadagen havde enkelte svømmebade deltaget i en afstemning på foreningens hjemmeside og her havde alle deltagende svaret enig eller helt enig i at det vil give mening for deres svømmebad at arbejde med nøgletal. Man kan godt tvivle på, om det var nogen af de tilstedeværende, der havde deltaget i den afstemning, for der blev meget hurtigt stillet spørgsmålstegn ved, om det overhovedet kan lade sig gøre at lave sammenlignelige tal. Forecast mener selv, at de har matematikken i orden, og at man med de parametre, der allerede er lagt ind i systemet kan lave tal, som det vil give mening at arbejde med, men der skal jo heller ikke herske tvivl om, at man ikke nødvendigvis kan lave nøgletal, der gør det muligt at sætte forskellige svømmebade op imod hinanden og finde ’den bedste’. Derimod kan det måske lade sig gøre at finde nogen, som man kan holde sine egne tal op imod, og så bruge den sammenligning som udgangspunkt til at finde mulige forklaringer på, hvorfor der er forskel.
Det bliver spændende at følge med i, hvordan Det Grønne Svømmebad, som nøgletalsportalen hedder, udvikler sig, for selv om deltagerne i temadagen helt grundlæggende godt kunne tænke sig at have sammenlignelige tal, stillede de sig endog meget tvivlende overfor det anvendelige i skematiserede tal.
I Danmark er det lovpligtigt at få udført energieftersyn af større ventilationsanlæg hvert 5. år.
Den lovpligtige ordning er implementeret på baggrund af EU’s bygningsdirektiv og Lov om fremme af energibesparelser i bygninger. Eftersynsordningen er beskrevet i bekendtgørelse nr. 1104 af 20 september 2007 om eftersyn af ventilations- og klimaanlæg.
Formålet med eftersynet er at fremme økonomisk rentable besparelser og øge energieffektiviteten i ventilations- og klimaanlæg. Erfaringer fra bl.a. Elsparefondens ventilationstjek og energiselskabernes energirådgivning viser, at der selv for nyere anlæg kan opnås betydelige energibesparelser ved at tilpasse driftstider, volumenstrømme og temperaturer til behovet i de lokaler, der ventileres og eventuelt køles. Dertil kommer besparelser ved bedre vedligehold og ved anlægsændringer som eksempelvis udskiftning af ventilatorer eller etablering af varmegenvinding, hvis det ikke findes.
Et ventilationsanlæg er omfattet af ordningen, hvis summen af mærkepladeeffekterne for ventilationsmotorerne i indblæsning og udsugning er 5 kW eller derover. Har anlægget kun udsugning, gælder de 5 kW for ventilatormotoren i udsugningen. For klimaanlæg gælder, at et anlæg er omfattet af ordningen, hvis mærkepladeeffekten for kompressormotoren er 5 kW eller derover.
Ventilations- og klimaanlæg skal efterses mindst hvert femte år. Ordningen indfases over fem år, så anlæg i store bygninger efterses først.
Ventilations- og klimaanlæg i bygninger til erhvervsmæssig produktion i forbindelse med industri, håndværk, landbrug, gartneri o. l. er undtaget fra ordningen.
Kilde: http://www.ens.dk/da-dk/forbrugogbesparelser/indsatsibygninger/ventilationsanlag/sider/forside.aspx
