Danmarks højtprofilerede svømmestjerne Lotte Friis skal være børnetræner, skriver Ekstra Bladet.
Apollorejser har hyret hende som underviser på 2 hoteller på Rhodos til sommer, hvor børn på charterferie i 2 uger gratis kan få undervisning.
- Svømning er ikke lige let for alle børn at lære, men jeg tror, at jeg kan gøre en forskel for dem, siger Lotte Friis, som udover svømmeundervisningen også vil komme til at holde foredrag for de voksne om sin karriere som professionel svømmer og om sine planer for fremtiden, skriver avisen.