Brugsen i Gredstedbro ved Ribe benytter svømmehallen til et fremstød for sig selv:
Dagli'Brugsen inviterer lørdag 21. april sine medlemmer til Den Store Badedag i Ribe Svømmebad med gratis adgang suppleret med en sportsbolle og et frugtfad.
- De Forenede Danske Brugsforeninger har en pulje, hvor vi har søgt om støtte til arrangementet. Derfra har vi fået 10.000 kroner, fordi FDB støtter arrangementer, som er med til at fremme en sund livsstil, fortæller Yrsa Kjærgaard, der er formand for butiksrådet i Dagli'Brugsen til Uge-Avisen Ribe.