Haderslev: Manglende skolesvømning giver boom i svømmeklub



Nedskæringer på skolesvømningen giver et boom i Haderslev Svømmeklub, som er gået fra 480 medlemmer i fjor til 700 i år.

- I nogle skoler foregår svømmeundervisningen slet ikke i vandet , og besparelserne giver flere medlemmer, siger svømmeklubbens formand Børge Koch til DR P4 Syd.

Men står det til næstformanden i Haderslev Kommunes udvalg for børn og familier, så skal skolesvømningen speedes op:

- Jeg så gerne at vi opprioriterede svømmeundervisningen igen, så alle elever i 4. eller 5.klasse igen fik ordentlig svømmeundervisning i et rigtig svømmebassin, siger Holger Mikkelsen, Venstre ifølge DR.

Han siger videre, at han vil kæmpe for at der atter bliver sat penge af til rigtig svømmeundervisning.

Skrevet af Administrator