Herlev: Bedre sikkerhed for at undgå uheld



Sikkerhedsprocedurerne strammes op i Hjortespringbadet i Herlev vest for København.

Nogle medarbejdere var ved at rengøre renderne omkring bassinet og havde fjernet ristene - men de blev forstyrret af noget andet og gik uden at lægge ristene tilbage. Uheldigvis faldt en mand ned i renden, men ifølge driftsleder Mogens Ketelsen, skete der ikke noget med manden.

- Nu har vi købt nogle gule kegler, som vi kan sætte op, når vi laver arbejdet, siger han til Herlev Bladet.

Han siger videre til bladet, at rensningen ikke kan vente til gæsterne er gået:

- Vi vil gerne holde et lavt klorindhold i vandet og derfor er vi nødt til at fjerne den biofilm, som lægger sig i renderne, siger han.

Skrevet af Administrator