Hjortespringbadet i Herlev har langt flere gæster, end svømmehallen er bygget til. Derfor har kommunalbestyrelsen besluttet at hæve priserne for gæster, der ikke er bosat i kommunen.
Af Casper Holm, Danske Svømmebade
Svømmehaller er en populær idræts- og fritidsfacilitet.
Det ses tydeligt i besøgstal og i det faktum, at svømning er en af de største foreningsaktiviteter i Danmark.
Populariteten har dog en skyggeside, som Herlev Kommune måtte tage konsekvensen af i sommers.
Det store antal besøgende på spidsbelastningstidspunkter har nemlig vist sig at være en udfordring for Hjortespringbadet, som ikke længere kan kapere de mange badegæster.
Det er tilfældet, da de mange gæster udfordrer det tekniske anlæg og samtidig giver stor trængsel i omklædning og bassiner. Noget, der ifølge kommunen påvirker herlevborgernes glæde ved og brug af Hjortespringbadet.
Kommunalbestyrelsen har derfor besluttet at begrænse antallet af besøgende i badets mest besøgte timer, mens man også har valgt at hæve prisen for borgere, der ikke er bosat i Herlev Kommune.
Prisstigningen lyder på omkring 150 procent, således at en enkeltbillet til en voksen koster 110 kroner, hvis man besøger anlægget på hverdag mellem 16 til 19. Den samme pris gælder i øvrigt i tidsrummet 08 til 17 i weekenden eller på helligdage.
Til sammenligning slipper voksne borgere i Herlev med at skulle betale 45 kroner.
Prisdifferentering er OK
Prisstigningen blev mødt af stor kritik i lokalmedier og blandt flere af de gæster, som normalt krydser kommunegrænsen for at besøge Hjortespringvandet.
Ifølge Forbrugerombudsmanden er der ikke noget i vejen for at prisdifferentiere på f.eks. billetpriser, når faciliteten er ejet og drevet af kommunen.
- Hvis der er tale om en offentlig service, som leveres af en kommune, kan forskelsbehandling være tilladt på baggrund af bopæl. Det er f.eks. tilladt at give indbyggerne i en kommune rabat på billetpriser mv., som giver adgang til institutioner eller faciliteter, der bliver drevet og finansieret af kommunen, fremgår det af Forbrugerombudsmandens hjemmeside.
Forskelsbehandling på baggrund af bopæl er dog ikke synderligt udbredt på det kommunale idræts- og fritidsområde, forklarer Karsten Naundrup Olesen, juraprofessor ved Københavns Universitet.
- Det har været oppe at vende flere steder, men mig bekendt er det ikke noget, der for alvor har vundet indpas. Politikere slår ofte på tromme for, at kommunens egne borgere skal have fortrinsret, men det er sjældent, at det når til egentlige tiltag eller differentieringer, siger han.
Øvelsen har ikke desto mindre været afgørende for den fortsatte drift af Hjortespringbadet, understreger Anna Valgren, idrætscenterchef i Herlev Kommune.
- Det tekniske anlæg i Hjortespringbadet er simpelthen ikke dimensioneret til så mange gæster, som vi har haft. Vores tanke har aldrig været at lave en mur omkring Herlev, men vi har været nødsaget til at foretage nogle prioriteringer for at holde driften i gang, forklarer hun og tilføjer:
- Kommunalbestyrelsen har afsat 5 millioner kroner i de næste fire år til vedligehold af Hjortespringbadet, men det handler mest af alt om at købe tid. Anlægget er slidt og skal renoveres, og indtil vi får styr på, hvordan det skal gøres, har vi altså valgt at prioritere kommunens egne indbyggere.
Mangel på faciliteter
Debatten om forskelsbehandling på tværs af kommunegrænser tapper ind i en anden og meget mere betændt diskussion omkring manglende idrætsfaciliteter i Storkøbenhavn.
Ifølge Idrættens Analyseinstitut er København den kommune i hele landet, hvor der er færrest idrætsfaciliteter per indbygger.
Faktisk er der omtrent tre gange så mange indbyggere per idrætsfacilitet i hovedstadskommunen end gennemsnittet på landsplan.
Disse tal kan være en del af svaret på, hvorfor Herlev og andre kommuner som f.eks. Taarnby oplever, at deres faciliteter benyttes af folk bosat uden for kommunen.
Hvor det mange andre steder i landet handler om at skabe aktiviteter og tiltrække nye badegæster, er billedet altså lidt anderledes i hovedstadsområdet.
Københavns Kommune har forsøgt at afhjælpe problemet ved at bruge mere end to milliarder kroner på idrætsfaciliteter i de seneste ti år.
Det har dog langt fra været nok, og yderligere investeringer er desuden blevet bremset af anlægsloftet, som er den ramme, der fastsætter, hvor mange penge kommunerne må bruge på bygge- og renoveringsopgaver.
Nye tider?
Problemstillingen er nået hele vejen til Christiansborg, som tidligere på året fremlagde et udspil, der gør det muligt for Frederiksberg og Københavns Kommune at øge deres investeringer med op til 1 mia. kroner i de kommende otte år.
Disse penge kan f.eks. bane vej for flere idrætsfaciliteter, fodboldanlæg og svømmehaller.
Udspillet vakte glæde hos de store idrætsorganisationer og herunder Danmarks Idrætsforbund.
- Det kommer til at kunne gøre en meget stor forskel. Lange ventelister og overbefolkede boldbaner er og har i mange år været en del af hverdagen for foreningslivet i København. Med udsigten til en markant opgradering håber vi helt konkret på, at det inden for en overskuelig årrække bliver muligt at eliminere ventelisterne. På den måde kan alle børn få adgang til fællesskaber i den idræt, som de ønsker, lød det optimistisk fra den nu tidligere DIF-formand, Niels Nygaard, i slutningen af maj.
Skrevet af Casper Holm
