Sydthy Svømmebad i Hurup har fået tilladelse til at sænke pH-værdien og derme også bruge mindre klor i varmtvandsbassinet, hvor de 95 kubikmeter vand er 34 grader.
Lederen Henning Holm siger til Thisted Dagblad, at vandkvaliteten ikke forringes, men at der til gengæld stilles større krav til vandrensningen.
-Kvalitet er også et spørgsmål om at bruge teknikken rigtigt, så det er ikke noget, man bare kan lade hvem, som helst stå for, siger Henning Holm til avisen.
Han fortæller om den tekniske løsning, som bl.a. omfatter sand- og kulfiltre og uv-filtrering og masser af dyser i varmtvandsbassinet for at sikre effektiv cirkulering.