Af Anita Leth Jensen, Danske Svømmebade

I Danmark er der ingen lovkrav til, hvad en livredder skal kunne, ej heller en ansvarlig minister for badesikkerhed. Det er politiet, der - efter forhandling med kommunalbestyrelsen - beslutter, hvilket redningsmateriel der skal være til stede samt hvilke tilsyn, der skal gennemføres for at sikre de badendes liv og helbred. Danske Svømmebade mener på den baggrund, at der er brug for en national lovgivning, og det skal være et lovkrav, at livreddere i offentlige svømmebade har taget erhvervslivredderprøven.

Siden 2008 har det været op til de enkelte politikredse, i samarbejde med kommunalbestyrelserne, at fastsætte lokale regler om badesikkerhed. Da det fra politisk side i sin tid blev bestemt, at tilsynsmyndigheden tilhører politiet, var det netop for at sikre en ensartet ordning i hele landet.

I praksis er virkeligheden dog en anden, og livreddernes uddannelsesniveau og kompetencer varierer da også fra kommune til kommune. Det er en udfordring, som Danske Svømmebade har forsøgt at få politikerne til at forholde sig til.

Ikke behov for lokale regler

Vi skal tilsikre, at alle livreddere har samme høje niveau, så de er godt klædt på til jobbet.

Det er Lars Norring og Liselotte Jakobsen, begge bestyrelsesmedlemmer i Danske Svømmebade, helt enige om. De er også enige om, at der bør være et lovkrav, der siger, at fastansatte livreddere i offentlige svømmehaller skal have erhvervslivredderprøven.

- Der er ikke behov for regler, der tager højde for lokale forhold, men derimod et lovgrundlag, der præcist beskriver de krav, der skal være til en livredder. Den slags beslutninger skal ikke være op til politikredsene og kommunerne, for der er for mange forskellige holdninger. For kommunerne er der måske også et økonomisk incitament til ikke at uddanne de ansatte. Vi skal have en regulær lov på området, der stiller krav om, at alle fastansatte livreddere skal have erhvervslivredderprøven samt hvilke krav om efteruddannelse og ajourføring af livreddernes færdigheder, der skal være. Det er den eneste måde, at vi kan sikre kvalificerede livreddere i alle svømmebade med offentlig adgang, siger Lars Norring.

Det er Liselotte Jakobsen, der udover at være bestyrelsesmedlem i Danske Svømmebade også repræsenterer foreningen i koordinationsudvalget for erhvervslivredderprøven, helt enig med Lars Norring i.

- Uddannede livreddere er både vigtige for sikkerheden i anlægget, men også for, at den enkelte livredder føler sig godt klædt på til jobbet. Vi har i mange år råbt højt om erhvervslivredderprøven, og hvorfor den er så vigtig. Nu er det på tide, at der kommer politisk opbakning, og der bliver lovgivet på området, forklarer Liselotte Jakobsen og tilføjer:

- Der er mange krav til livreddere, og du skal selvfølgelig vide, hvordan du redder druknede personer op fra bunden af et bassin, men du skal også vide, hvordan du bjærger en person, der er panisk, så man ikke ender med selv at blive trukket ned. Livredderjobbet i offentlige badeanlæg er dog meget mere end selve livredderhandlingen, for man har også en vigtig opgave i at kende anlægget, man arbejder i. Der kan være behov for at evakuere gæster i badetøj i ti graders kulde, og det er vigtigt, at man ved, hvordan man håndterer den situation. Erhvervslivredderprøven indeholder de elementer, som man som livredder skal besidde for at kunne varetage jobbet på betryggende vis.

Bestyrelsen i Danske Svømmebade vil naturligvis gerne fremlægge deres pointer for den ansvarlige minister for badesikkerhed, men sådan en findes ikke, og det er tydeligt, at området ikke har nok politisk fokus.

- Vi begyndte med at tage kontakt til Justitsministeriet, da vi mener, at opgaven naturligt bør ligge hos dem, men de sendte os videre til Social- og Indenrigsministeriet, som er kommunernes og regionernes øverste tilsynsmyndighed. De mente dog, at området burde høre under Justitsministeriet. Da vi forklarede, at vi allerede havde været forbi her, blev vi opfordret til at kontakte både Kulturministeriet og Erhvervsministeriet, og sådan fortsatte det. Vi bliver kastet rundt mellem ministerier uden at blive klogere eller komme i kontakt med nogen, som tager det alvorligt, fortæller Lars Norring.

Arbejdet med at kontakte ministerier har dog ikke været forgæves for Danske Svømmebade. En medarbejder i Social- og Indenrigsministeriet kunne nemlig henvise til et tidligere § 20 spørgsmål stillet tilbage i 2006 til daværende Justitsminister Lene Espersen (KF).

Her bliver hun netop spurgt til, om hun kan oplyse, hvilken minister der har ansvaret for badesikkerhed samt hvilke myndigheder, der har ansvaret for at udstede regler og føre tilsyn

Et yderst relevant spørgsmål, der fra den daværende ministerens side bliver besvaret med, at det er justitsministeren, der kan fastsætte regler, og politiet der skal føre tilsyn. Spørgsmålet bliver i 2008 fulgt op af et beslutningsforslag fra Socialdemokratiet, der ønsker bedre kvalitet i livredningstjenesten ved at indføre et kvalitetssikringsprogram, som stiller konkrete kvalitetskrav til, hvordan man løser specifikke opgaver, sådan som det også er tilfældet hos politiet, brandvæsenet og ambulancetjenesten.

Forslaget fra Socialdemokratiet fører til, at Rigspolitiet i 2008 udsender et såkaldt modelregelsæt til samtlige politikredse, hvor det fremgår, at livreddere bør have gennemgået en relevant livredderuddannelse, ligesom de bør kunne dokumentere livrednings- og førstehjælpsmæssige færdigheder.

Men det er ikke godt nok, siger Danske Svømmebade, som synes formuleringerne fra Rigspolitiet er for vage.

- Livreddere bør ikke have gennemgået en relevant uddannelse, de skal. Der skal slet ikke være nogen diskussion om, hvorvidt en livredder skal have en uddannelse. Det skal de. Der er brug for en ansvarlig minister på det her område, som tager action på en seriøs mangel i lovgivningen. Spørgsmål til badesikkerheden var allerede oppe at vende i folketinget for 15 år siden, uden der er sket noget. Det er på tide, at politikerne tager dette emne alvorligt og går aktivt ind arbejdet for at sikre et ordentligt kvalitetsniveau af vores livredders uddannelse, så de ikke bare går rundt og udgør en falsk tryghed for gæsterne, forklarer formand Lars Norring.

Uddannelsen skal leve op til ansvarsområdet

Der findes flere livredderuddannelser, men når Danske Svømmebade argumenterer for netop erhvervslivredderprøven, skyldes det to centrale områder:

- Erhvervslivredderprøven er dels tænkt som en stopprøve, hvor de forskellige delelementer i prøven skal bestås løbende, ellers stopper dommeren forløbet, og aspiranten skal op til en ny prøve. Det kræver, at man er knivskarp i alle opgaverne, ellers dumper man simpelthen, fortæller Liselotte Jakobsen.

Det er ikke kun til aspiranten, der er større krav, for erhvervslivredderprøven er samtidig den eneste prøve af sin art, der stiller krav om en årlig fornyelse af dommercertifikatet.

- Der er krav om, at erhvervslivredderdommerne skal forny deres dommertilladelse ved et årligt dommerseminar. Det er medvirkende til, at vi fastholder en ensretning og kvalitetssikring i dommergerningen. De kvalitetssikrende krav til både prøvetager og til dommerne er derfor afgørende for, at Danske Svømmebade peger på erhvervslivredderprøven, som den absolut bedste på markedet, siger Liselotte Jakobsen.

Vi stopper ikke her

I Danske Svømmebade læner vi os ikke bare tilbage og accepterer, at ingen af de siddende justitsministre i de sidste 15 år har ønsket at lovgive på uddannelsesområdet for livreddere - vi fortsætter kampen.

- Selvom det indtil nu har vist sig at være svært at få vores ønske om en lov på området til virkelighed, så stopper vi ikke her. Næste skridt er at kontakte en folketingspolitiker og få vedkommende til at stille et § 20 spørgsmål til den siddende justitsminister. Vi skal simpelthen have en national lov på området, og det krav vil vi blive ved med at råbe højt om, indtil vi bliver hørt, slutter Lars Norring.

Anlægsdelen

- Livredderaspiranten fremviser og gennemgår sikkerhedsforanstaltningerne på anlægget

- Alarmerings- og evakueringsplaner

- Placering af genoplivnings- og sikkerhedsudstyr herunder oxygenudstyr, hjertestarter, spineboard mm.

- Specielle sikkerhedsforanstaltninger ved eksempelvis vipper, rutsjebaner, klatrevægge, tårne mm.

- Beredskabsplaner for klor og syre uheld.

Bassindelen

- Udspring fra bassinkant efterfulgt af 200 meter. De første 150 meter er fri svømning uden tidskrav, de sidste 50 meter skal være med overblik, dvs. brystsvømning eller polocrawl på maksimalt 1 min. 30 sek.

- To på hinanden følgende dykninger fra vandtrædning til bassinbund efter bjærgerdukke. Der må maks. være 30 sekunders pause inden første dyk og imellem dykkene.

- Undsætning af panisk person med hjælpemidler evt. med redningstorpedo, båre eller andet flydemiddel. Ingen unødig pause på kanten før undsætningen.

- Ét frigørelsesgreb, 5 meter bjærgning af panisk svømmer, efterfulgt af 10 meter bjærgning af bevidstløs person til kant, samt optagning af medie i samarbejde med hjælper. Derefter startes trinvis førstehjælp til bevidstløse med normal vejrtrækning.

- Inden for 1 minut efter øvelse 4 udføres følgende: Udspring fra bassinkant efterfulgt af skrå dykning efter bjærgedukke, som er udlagt 10 meter fra udspringsstedet på bassinets dybeste sted. Bjærgning og optagning af medie udføres uden hjælper. Klargøring til trinvis førstehjælp til en druknet voksen med hallens udstyr, som ankommer 1 minut efter alarmering af hjælper. Førstehjælp med hjælper og hallens udstyr fortsætter i minimum i 3 minutter. Aspiranten skal betjene hallens udstyr.

- Direkte efter afslutning af HLR med hallens udstyr til voksne, vises HLR til enten spæd eller junior, samt der stilles 3 spørgsmål i almen førstehjælp, eksempelvis pludseligt opstået sygdomme eller tilskadekomst.

- Desuden skal aspiranten have kendskab til: Kunstigt åndedræt i vand – indblæsninger gives lettest ved kant eller dybder, hvor redderen kan bunde. Aspirant skal desuden kunne håndtere spineboard, til optagning eller håndtering af udspringer med skade på nakke, i samarbejde med hjælper.