Så der er ingen tvivl om, at Gigtforeningens og Dansk Svømmebadsteknisk Forenings fremstød for AquaPunkt i særdeleshed og svømmebadene i almindelighed er populært.
Her på www.svommebad.dk vil vi naturligvis følge op i næste uge med at fortælle, hvordan det så er gået i de 63 svømmebade, der i år har meldt sig.
Dagen er valgt, fordi det er international gigtdag og ved at lave gratis adgang via tilmelding på Facebook er håbet, at endnu flere får øjnene op for at AquaPunkt er et fremragende, skønsomt og effektivt træningstilbud.
- Samtidig er det en rigtig god måde at gøre opmærksom på, at de danske svømmebade har rigtig mange tilbud til brugerne. Både for at få flere gæster – og for at gøre myndigheder og politikere opmærksom på værdien af fortsat at støtte svømmebadene økonomisk, siger Carsten Larsen, der er formand for Dansk Svømmebadsteknisk Forening.