Af Anita Leth Jensen, Danske Svømmebade
Danmark genåbner yderligere, og det betyder, at resterende idræts-, fritids- og foreningsaktiviteter åbner med krav om coronapas. Genåbningen omfatter også lokaler, der anvendes til saunaer, dampbade mv.
I forbindelse med genåbningen har Kulturministeriet udsendt opdaterede retningslinjer.
Der er ikke de store ændringer i forhold til de retningslinjer, som vi allerede kender, men der er dog ændringer vedr. kontrollen af coronapas.
Find retningslinjerne her.
For svømmebadene gælder følgende:
Arealkravet bestemmer, hvor mange gæster, der må komme ind
- Det er fortsat arealkravet, der bestemmer, hvor mange gæster, du må lukke ind i svømmebadet. Det samlede personantal i svømmebadet beregnes ud fra et krav om 4 m2 gulvareal per gæst eller 4 m2 vandoverflade per badegæst.
Forsamlingsforbuddet er knyttet til aktiviteter
- Forsamlingsforbuddet på 50 personer træder i kraft, når/hvis gæsterne laver samme aktivitet (f.eks. vandgymnastik). Her må der være 50 personer inkl. instruktører på ét hold.
Krav om coronapas
- Der er krav om coronapas for besøgende, brugere, tilskuere og lignende på 18 år
- Der må dermed som udgangspunkt alene tillades adgang for besøgende mv. på 18 år eller derover i disse lokaler, hvis den besøgende mv. kan fremvise et gyldigt coronapas. Adgang til lokalerne kan endvidere tillades ved scanning af QR-koden via sundhedsmyndighedernes app "Coronapas", hvor skærmen viser "Gyldigt i Danmark".
- Hvis der ikke kan forevises et gyldigt coronapas, kan der ske bortvisning.
Stikprøvekontrol af coronapas og brug af mundbind eller visir ved foreningsaktiviteter
- Besøgende mv. i lokaler, hvor der udøves aktiviteter organiseret af foreninger, skal kunne forevise et coronapas ved stikprøvekontrol. Hvis der ikke kan forevises et gyldigt coronapas, kan der ske bortvisning.
- I lokaler, hvor der udøves aktiviteter organiseret af foreninger, kan kontrol af coronapas ske via stikprøvekontrol mindst 1 gang i døgnet. Ved stikprøvekontrol forstås kontrol af alle de tilstedeværende besøgende mv. på 18 år og derover i lokalet på det tidspunkt, hvor kontrollen foretages.
- Besøgende, brugere, tilskuere og lignende på 12 år og derover skal have tildækket mund og næse ved brug af mundbind eller visir, når de befinder sig i lokaler, hvor der udøves idræts- fritids- og foreningsaktiviteter. Der gælder dog en række undtagelser fra kravet, f.eks. under udøvelse af en idræts- eller foreningsaktivitet.
- I lokaler, hvor der udøves aktiviteter organiseret af foreninger, kan kontrol af om besøgende, brugere, tilskuere og lignende på 12 år og derover har tildækket mund og næse ved brug af mundbind eller visir, ske via stikprøvekontrol mindst 1 gang i døgnet. Ved stikprøvekontrol forstås kontrol af alle de tilstedeværende besøgende mv. på 12 år og derover i lokalet på det tidspunkt, hvor kontrollen foretages.
- Der skal ved lokalerne opsættes informationsmateriale om kravet om brug af mundbind eller visir samt kravet om coronapas og muligheden for bortvisning ved manglende efterkommelse af kravet om brug af mundbind eller visir eller kravet om coronapas.
Danske Svømmebade har i samarbejde med reklamebureauet Synergi udarbejdet to plakater, der særligt henvender sig til gæsterne i svømmebadet. Brug plakaterne i dit svømmebad.
Find dem midt på siden her.