Kystlivredderne har indtaget tårnene



36 steder landet over er TrygFonden Kystlivredning rykket ind for at passe på badegæsterne.

- Sidste år var på trods af blandet vejr en travl sæson for livredderne, der gennemførte 60.610 indsatser, hvoraf det vurderes, at der var personer i livsfare i 27 af tilfældene, fortæller programchef René Højer.

Det handlede primært om forebyggende indsats; eksempelvis badende, som blev kaldt tættere på land eller fik gode baderåd. For et vigtigt element i arbejdet er nemlig, at påvirke til bedre og sikrere badevaner.

Derudover betjener livredderne også førstehjælpskassen.

De bemandede steder er markeret med rød-gule flag. De 36 strande og havnebade har livreddere på vagt hver dag fra klokken 11 til 19 frem til 13. august, hvor skoleferien slutter. I havnebadene i København fortsættes dog til 30. september.

Her finder du livredderne

Bornholm:

Antoinette Strand ved Rønne og Balka Strand ved Nexø.

Sjælland og Lolland-Falster:

Bellevue Strandpark, Charlottenlund Strandpark, Havnebadet Islands Brygge i København, Havnebadet Fisketorvet i København, Havnebadet Sluseholmen i København, Vallensbæk Strand, Brøndby Strand, Ishøj Strand, Hundige Strand, Marielyst Strand, Enø Strand ved Karrebæksminde, Gudmindrup Strand og Kabelhuset Strand ved Rørvig.

Fyn:

Fyns Badestrand ved Nyborg, Kerteminde Nordstrand og Christiansminde Strand ved Svendborg.

Jylland:

Lakolk Strand på Rømø, Rindby Strand på Fanø, Hvidbjerg Strand ved Varde, Vejers Strand, Hvidbjerg Strand, Henne Strand, Hvide Sande Sydstrand, Søndervig Strand, Blokhus Strand, Løkken Strand, Tversted Strand, Sønderstrand i Skagen, Tornby Strand, Grenaa Sydstrand, Palmestranden i Frederikshavn, Den Permanente i Aarhus, Saksild Strand ved Odder, Moesgård Strand syd for Aarhus og Østerstrand ved Fredericia.

 

Erling Madsen

 

Billedtekst/

36 strande og havnebade er bemandet af TrygFonden Kystlivredning – og én af de vigtige opgaver er at lære badende om gode badevaner. (Foto. TrygFonden).

Skrevet af Administrator