Lalandia endnu flere steder



- Det, som er udviklingsperspektivet for Lalandia, er yderligere centre i Danmark, hvis der er plads til det, plus yderligere centre i udlandet, siger John Dueholm til dagbladet Børsen.

Han er formand for Parken Sport og Entertainment, som bl.a. ejer Lalandia i Billund og Rødby, fodboldholdet FCK og Parken i København.

Ifølge avisen er markedet gået 3 % tilbage, mens Lalandia er gået 7 % frem og derfor har taget markedsandele. Og der lægges op til at feriecentrene Lalandia skal være en vækstmotor.

Bestyrelsen overvejer også at bygge et outletcenter på 20.000 m2 og 60-80 butikker i Billund for yderligere at trække folk til Lalandia, som bl.a. har et svømmeland.

Skrevet af Administrator