Historien byder på mindst ét eksempel på et vellykket forsøg på at gå i vandet.
Og dén mulighed har borgerne i Låsby i Midtjylland netop haft: Låsby Svømmebad startede sæsonen Kristi Himmelfartsdag:
- Vi har i år, valgt at investere i to såkaldte Waterballs. Vandboldene er nogle store oppustelige bolde, der er store nok til at rumme et voksent menneske og på den måde bliver det muligt for alle at prøve at gå på vandet, fortæller foreningens formand, Jesper Hald til Lokalavisen Skanderborg.
Han føjer til, at da boldene er store og kræver ekstra opsyn, vil de kun blive taget frem ved særlige lejligheder.
Det er friluftsbadets 26. sæson, og de 241 medlemmer af venneforeningen har knoklet for at gøre badet klar til sæsonen.