Af Casper Holm, Danske Svømmebade
FN’s Verdensmål har spredt sig som en steppebrand, siden de trådte i kraft den 1. januar 2016.
En ny undersøgelse fra Kommunernes Landsforening viser i den forbindelse, at danske kommuner i stigende grad forholder sig til verdensmålene og bruger dem som løftestang i forhold til forskellige indsatser og strategier.
Men hvad skal danske svømmebade have for øje, hvis de i højere grad skal arbejde med bæredygtig energi og ansvarligt forbrug?
Det spørgsmål stillede Klaus Rask Petersen til sig selv og de godt og vel 170 fremmødte deltagere, da Danske Svømmebade afviklede årsmøde i Middelfart den 15. marts.
Spørger man Miljøstyrelsen, er landets svømmebade ifølge Klaus Rask Petersen i god gænge. Det er chefingeniøren som udgangspunkt enig i, men det ændrer ikke ved, at der kan gøres mere for at sætte skub i udviklingen.
- Der findes i min optik tre oplagte områder, hvor man kan reducere energi og spare ressourcer i forhold til den daglige svømmehalsdrift. Alle tre kræver dog lovændringer eller dispensationer, hvis de skal gennemføres, understregede Klaus Rask Petersen i Middelfart.
Mulige el-besparelser
Når snakken falder på energioptimering og ressourceudnyttelse i svømmehallen, lyder svaret ofte, at der er mange penge at spare ved at optimere styringen af sine tekniske anlæg.
Derudover gjorde Klaus Rask Petersen det klart, at man bør registrere sit forbrug og genopdage sparerådene for vand, varme og el.
Kigger man isoleret på el-besparelser, er belastningsreguleret drift af vandbehandlingsanlægget særligt interessant, når vi ser på de store bassiner, mener chefingeniøren fra Niras.
- Hvis vi fik mulighed for at gå ned på natdrift på vandbehandlingsanlægget i stille dagsperioder, ville vi se en væsentlig el-besparelse på hovedpumperne, uden at det går ud over vandkvaliteten.
Et sådan tiltag vil dog kræve en ændring af Bekendtgørelsens §10 stk. 1 eller en dispensation svarende til en ændring i ”Vejledning for kontrol af svømmebade”.
Genbrug af skyllevand
Et andet og meget oplagt emne i forhold til energioptimering er ifølge Klaus Rask Petersen at kigge nærmere på svømmebadenes mulighed for at genbruge skyllevand.
Det er – som det ser ud lige nu – ikke muligt, da lovgivningen dikterer, at den såkaldte inddampningsrest i skyllevandet ikke må overstige 500 mg/liter.
Den værdi er ifølge Klaus Rask Petersen ikke mulig at opnå, hvilket betyder, at skyllevandet ikke kan genbruges. Grænseværdien for drikkevand er til gengæld tre gange højere, og det giver ifølge Niras-ingeniøren ikke nogen mening at genbrugsskyllevandet har skærpede krav.
- Jeg kan ikke gennemskue, hvorfor grænseværdien må være højere ved drikkevand end svømmebadenes returskyllevand. Det hænger ikke sammen, og derfor skal vi have undersøgt, hvorfor grænsen er sat ved 500 mg/liter.
Hvis svømmebadene skal kunne genbruge skyllevand, kræver det en ændring af Bekendtgørelsens s§6 stk. 5. eller dispensation svarende til en ændring i ”Vejledningen for kontrol af svømmebade”.
Håndtering af fækale uheld
Et sidste, men også meget vigtigt fokusområde, er ifølge Klaus Rask Petersen at genbesøge retningslinjerne for håndtering af fækale uheld.
I Middelfart forholdt han sig kritisk til beslutningsgrundlaget bag den beskrivelse, der findes i ”Vejledning med kontrol af svømmebade”. For hvad siger analyserne egentlig? Hvor stor er forekomsten af Cryptosporidium og Gardia? Og kan vi eventuelt rense os ud af forekomsten eller slå dem ihjel på anden vis?
Det mener Klaus Rask Petersen, at man skal forholde sig til, så vi kan undersøge og udvikle billige måleparametre, der kan detektere Cryptosporidium eller Gardia i bassinvandet.
På den måde kan man i højere grad undgå chokklorering og derved opretholde bassindriften og ikke mindst undgå et kritisk arbejdsmiljø i svømmehallen.
- Chokklorering kan undgås i næste alle tilfælde af fækale uheld, men der er et tidsaspekt, man skal forholde sig til. Det kræver dog en ændring af vejledningen, så det skal vi have en snak Miljøstyrelsen om, lød det afslutningsvist fra Klaus Rask Petersen.
Skrevet af Casper Holm
