Svømmebadene har mange steder suppleret med varme bassiner, spa etc. de senere år - men måske vil der være en idé i også at tilbyde bassiner til vovser?
Dagbladet Politiken fortæller, at AA Hundecenter i Næstved i 1997 var først med svømmehal for hunde - og nu bruges den af hunde med ryg- og hofteproblemer.
Artiklen fokuserer på, at danskerne er villige til at bruge mange penge på kæledyrenes ve og vel. Berner sennenhunden Canelle er én af de faste gæster i Næstved, som betaler 60 kroner per gang flere gange om ugen for at svømme for at lindre slidgigt i ryggen:
- Hun er så glad for det og så fuld af energi bagefter. Jeg bruger mange penge på mine hunde, for de skal have det godt, siger ejeren Judy Hansen til avisen.