Af Anita Leth Jensen, Danske Svømmebade
Svømmebadene har været genåbnet i nogle uger. Er gæsterne trygge ved at vende tilbage eller skal der lidt hjælp til at overbevise dem om, at svømmebadet er rent? I den forbindelse genudgiver vi artiklen ”Nej tak til at gå i svømmehallen, det er som at svømme rundt i en suppe af bakterier og skidt.”
I artiklen kommer kommunikationsrådgiver Reinhardt Schultz med gode råd til, hvordan vi overbeviser skeptikerne om, at svømmebadet er rent. Artiklen er bragt i magasinet Svømmebadet i september 2020.
En kæk bemærkning i et radioprogram fik sat tankerne i gang i Dansk Svømmebadsteknisk Forening, for det er desværre langt fra første gang, at vi hører, om folk der synes, at svømmebadet er uhygiejnisk og urent.
Det er en udbredt misforståelse, et dårligt rygte, der klæber til svømmebadenes fortælling. At vandet er en beskidt menneskesuppe fyldt med efterladenskaber, og gulvet er en stor klæbende fodvorte. Ét vedholdende rygte, som de fleste svømmebade har kæmpet med i evigheder på trods af, at vi gerne fortæller om de mange krav, der er til hygiejnestandarden både i vandet og til de badende gæster.
Coronakrisen har ikke gjort det nemmere, for de der i forvejen var utrygge, er nu endnu mere bekymrede for, hvad der flyder rundt af smitte i vandet. Og så er der dem, der mest af alt er bekymrede for kloren i vandet, og hvordan den påvirker vores krop.
Danske Svømmebade har sat Reinholdt Schultz, CEO og partner i kommunikationsbureauet Mannov, stævne til en snak om, hvordan vi overbeviser skeptikerne om, at svømmebadet er rent. Skal vi lykkes med at skabe en ny fortælling om svømmebadet, skal vi kommunikere med fakta og følelser, forklarer han.
Fakta på bordet
Vi er selvfølgelig nødt til at kende fakta for at kunne forklare vores gæster, hvad de kan risikere at møde i et dansk svømmebad. Har de bekymrede noget at være bekymret for?
Til vores nyligt overståede årsmøde havde vi fornøjelsen af at høre Lone Tang fra Teknologisk Institut præsentere resultaterne af studiet Forureningskilder i bassinvand, som DSF i samarbejde med Teknologisk Institut har taget initiativ til.
Lone kunne både berette om urin, sved, døde hudceller, kosmetiske produkter og mikroorganismer i bassinvandet. Hertil kommer selvfølgelig også forurening fra uheld som opkast, fækale uheld eller gylp, og konklusionen er dermed klar. De badende gæster bidrager med langt det meste af den samlede forureningsmængde i bassiner.
Men Lone kunne også fortælle os at det ikke udelukkende er badegæsterne, der har forurening med sig i vandet. Vand fra ledningsnettet, kulstøv fra filtre, rester af flokningsmiddel, perlite fra pulverfiltre, mikroplast fra badetøj og legetøj samt luft fra ventilationsanlægget er alt sammen med til at øge mængden af forurening i vandet.
Kloren klarer corona og andre klamheder
Heldigvis vasker de fleste gæster sig flittigt, og det reducerer afgivelsen af forurening til bassinvandet drastisk, og ifølge Lone Tang vil 70-90% af den samlede mængde forurening en person afgiver ved afvaskning allerede ske i det første minut af badet.
Men selvom gæsterne vasker sig grundigt, kan det ikke forhindre, at der alligevel afgives en væsentlig mængde forurening fra de badende, og derfor tilsætter vi klor til vandet.
Mange badegæster har bekymringer om, hvilken indvirkning klor har på kroppen, men vi ved jo, at så længe bassinvandet overholder gældende krav, er det sikkert for de badende gæster at opholde sig i vandet.
Selvom der endnu er meget, vi ikke ved om coronavirus, så ved vi fra WHO og Miljøstyrelsen, at coronavirus inaktiveres i bassinvandet med klor efter gældende kvalitetskrav på ca. 1 mg/L og en pH-værdi på 7.
Med styr på fakta, kan vi nu se nærmere på, hvordan vi bedst forklarer vores gæster samt dem der helst undgår svømmebadet, at svømmebadet er rent og sikkert at besøge.
Dit svømmebad er rent, hygiejnisk og sikkert for de badende – sådan overbeviser du skeptikerne om det samme
Vil du undgå at diskutere med skeptikerne, handler det først og fremmest om, at få folk til at kunne lide dig, forklarer Reinholdt Schultz. Kan de lide dig, har de også tillid til dig, og så forstummer det meste kritik.
- Du vinder folks tillid ved at signalere, at du bekymrer dig om dem og ved at tage deres kritik alvorligt. Skal jeg give nogle konkrete råd, er det: kommuniker fakta, fremhæv det positive, inviter skeptikerne indenfor og hav fokus på den synlige rengøring.
Fremhæv de positive historier
En lille ubetydelig sag, kan hurtigt blive til en stor historie, som skader dit omdømme. Sørg derfor for at fremhæve de positive historier.
- Hvis der kommer en negativ historie, kommer det hurtigt til at overskygge alt det positive, og det bliver det, som vi forbinder stedet med. Sørg derfor for at fortælle de mange positive historier fra hverdagen, så en enkelt negativ ikke kommer til at dominere, råder Reinholdt Schultz til.
Han opfordrer også til at have særligt fokus på de ting, man rent faktisk gør i svømmebadet for at sikre en høj hygiejnestandard. For eksempel ved at fortælle og vise, hvordan man lever op til gældende lovkrav. Ved at synliggøre hverdagens opgaver, og hvordan arbejdsgangene er sat i system, signalerer man, at man har styr på det.
Særligt er det vigtigt at fremhæve de historier, hvor der er tænkt på miljøet. Det kan for eksempel være, at man har skiftet til en miljøvenlig sæbe, eller at engangsplastikfutterne er afskaffet.
Brug medierne – især de lokale
Netop miljøet er noget, der er interesserer os særligt i disse år, og heldigvis er der mange muligheder for at nå ud til mange mennesker – både dem som i forvejen kommer i svømmebadet, men også dem, der holder sig væk. Reinholdt Schultz nævner de sociale medier som oplagte at bruge, men forklarer samtidig, at det kræver både ressourcer og viden om, hvordan man bruger de kanaler rigtigt for at få det mest optimale ud af dem. I stedet anbefaler han lokalmedierne.
- Jeg vil anbefale, at man i stedet leverer relevante historier til lokalaviserne, som faktisk er noget af det meste læste nyhedsstof i Danmark. Vi interesserer os særligt for historier med et lokalt islæt og forbrugerstof, så her er der god mulighed for at nå ud med de gode historier fra svømmebadet.
If you've got it, flaunt it
Sådan siger et gammelt ordsprog, og konkret betyder det, at du ikke skal være bange for at vise, hvad du er god til, og netop det opfordrer Reinholdt Schultz til.
- Vær ikke bange for at invitere de skeptiske brugere ind i maskinrummet. Lad dem se teknikken bag, og vis dem, hvordan man drifter en svømmehal. Svømmehallerne er gode til at tage hånd om folk med vandskræk og har også gerne særlige svømmehold for voksne, der ikke kan svømme. På samme måde kan man imødekomme dem, der er forudindtaget omkring rengøringen og vandkvaliteten. Lad dem stille alle de spørgsmål de har og vær åben og inddragende. Det vil få folk til at føle sig trygge ved stedet.
Hvad ser gæsterne?
Nu hvor du har kommunikeret alle de positive historier ud og gjort opmærksom på de miljøtiltag, som I har lavet, så er det rigtig ærgerligt, hvis du mister folks tillid på grund af støv i hjørnerne, men det kan du altså risikere, fortæller Reinholt Schultz.
- Du har masser af vandprøver, der viser, at vandkvaliteten i bassinet er i top og helt faste rutiner for rengøringen, men hvis der ligger en klump hår i hjørnet, kan alt næsten være ligegyldigt, så det er en rigtig god idé at bruge krudt på den synlige rengøring. Der ligger noget symbolsk i, at der er synligt rent, og har vi en oplevelse af, at stedet er rent, så har vi automatisk tillid til, at alt det vi ikke ser, også er rent.
Reinholdt Schultz afslutter med, at der altid vil være nogle, som ikke kan overbevises. Hans råd er, at man ikke skal bruge for meget krudt på dem, men i stedet bruge tiden på de gæster, der gerne vil komme i svømmebadet.
