Ny folkeskolelov: Comeback til skolesvømning?



Giver den nye folkeskolelov et comeback til skolesvømningen de steder, hvor den er sparet væk?

Muligheden luftes i Silkeborg, hvor Midtjyllands Avis har spurgt socialdemokraten Søren Kristensen og Britta Bang fra Venstre om den nye lovs daglige aktivitetstime kan betyde, at svømmeundervisningen genindføres:

- Vi vender det en gang imellem, og hvis vi på et tidspunkt har penge til det, så ligger det lige for at genindføre svømmeundervisning. Og fra 2014 kommer der jo en ny folkeskolelov med aktivitetstimer hver dag, og så kan det da godt være, vi skal kigge på mulighederne, siger Britta Bang, der er næstformand i børne- og ungeudvalget.

Søren Kristensen, der er formand for udvalget, mener også det vil vær muligt at genindføre svømmeundervisningen, som blev sparet væk i 2010 - men han ser en økonomisk udfordring i at skaffe penge til transporten.

- Det vil være oplagt, at vi kigger på det, og det er værd at tage til efterretning, når børnefamilierne giver udtryk for en vis bekymring, og at de efterspørger svømmeundervisning, siger Søren Kristensen til avisen.

Skrevet af Administrator