Odsherred: Svømmehal leverede vand til brandsprøjter



Svømmehallen i Vig i Odsherred måtte agere brandbassin, da der gik tirsdag 7. august gik ild i idrætshallen, som den er bygget sammen med:

Det lokale vandværk blev tørlagt at brandvæsenet, fortæller TV2 Øst og derfor måtte Odsherred Brandvæsen hente vand fra svømmehallens 25 meter bassin med dykpumper.

Samtidig kørte tankvogne fra brandvæsen og Beredskabsstyrelsen efter vand hos omkringliggende vandværker:

- Brandvæsenet har forsøgt at begrænse branden til hallen, så man kunne redde svømmehallen. Først ved midnatstid var man gået over til det, man kalder efterslukning, fortæller kommunikationsmedarbejder i Midt- og Vestsjællands Politi Martin Bjerregaard til ing.dk.

Der var 16 personer i Odsherred Hallen da branden brød ud og de slog alarm klokken 14.42. Da brandvæsenet var fremme et kvarter senere, var 40 x 60 meter af hallens tag i brand.

Ingen mennesker kom til skade og årsagen til branden er ikke klarlagt endnu.

Skrevet af Administrator