Østofte Svømmebad på Lolland var af bestyrelsen indstillet til lukning efter kommunen sparede et tilskud på 40.000 kroner væk. Men borgerne ville det anderledes.
På en ekstraordinær generalforsamling, hvor lukningen skulle besluttes, var der flertal for at genåbne svømmebadet, fortæller Lolland-Falsters Folketidende.
Resultatet blev i stedet, at der nedsættes en arbejdsgruppe, som skal sørge for at 2012-sæsonen bliver den eneste med et lukket svømmebad. Det blev også besluttet, at hele overskuddet fra byfesten skal gå til svømmebadet, der så genåbner 2013.
Og så havde bestyrelsen – inden planen om lukning – skaffet 19.000 kroner fra støttemedlemsskaber samt fået tilsagn om 80.000 kroner til et solcelleanlæg fra A.P. Møllers Fond.
14. juni 2012