- Sæt den i, så kører det. ”Tryk på knappen – lys på trappen!”
Med et smil og det gamle slogan fra trappeopgange beskriver svømmehalsinspektør Lars Norring, hvordan han blev introduceret til den nyeste lyskilde, LED.
Men helt så nemt har det nu ikke været: Det var ikke bare lige at skifte de gamle lyskilder ud med LED-lys.
Med en årlig energiudgift på seks millioner kroner, hvoraf elregningen tegner sig for de 2,5 millioner, er det ikke underligt, at den kommunale Kildeskovshallen i Gentofte nord for København har fokus på energiforbruget. Og da LED kom frem for alvor for cirka fem år siden begyndte Lars Norring og hans medarbejdere at interessere sig for mulighederne.
Opsummerer man erfaringerne, så har der manglet viden hos rådgiverne, investeringen har været dyr – men på længere sigt vil det være en fordel og der er høstet nyttige erfaringer:
- I vores sportshaller har vi over 1.000 neonrør, og jeg har hørt, at der er kommet nogle med LED i – men jeg tror nok, vi vil overveje det en ekstra gang før vi skifter, siger Lars Norring
Kildeskovshallens svømmehal blev bygget for 40 år siden, og er sidst udvidet i 2002. Midt i en lille skov ligger stedet, som udover svømmehal, består af varme bassiner, boldhal, cafeteria med sund mad og private motionsudbydere.
400.000 gæster besøger svømmehallen , som har åbent 100 timer om ugen i højsæsonen og 360 af årets 365 dage. Boldhallerne besøges også årligt af 400.000, så det er i allerhøjeste grad et attraktivt og aktivt sportscenter.
Lyset spiller en meget stor rolle – og ikke ”kun” til at lyse mørke områder op:
- Der er ingen tvivl om, at lyset betyder meget for gæsterne velbefindende; de skal ha’ lyst til at komme her. Vi skal som fritidstilbud tænke i, hvad det er, der gør det indbydende for gæsterne, fremhæver Lars Norring.
Selv om der arkitektonisk er skabt et byggeri med mange lysindfald, kræver bygningen elektrisk lys – og det skal ifølge Lars Norring være kvalitetslys for at skabe den rette stemning.
Eksempelvis mødes gæsterne i forhallen af en stjernehimmel med 400 halogenspot. De er tændt 24 timer i døgnet for at sende et åbenhedssignal. Hér blev der som et forsøg skiftet 12 spot, der skaber effekt, og her var meldingen fra rådgiverne, at 12 LED-spot bare kunne skrues i fatningen og lyse med det samme, mens energiforbruget faldt markant, da de kun er på 14 watt:
- De skulle kunne holde minimum 20.000 timer, men fire sprang efter 9.000 timer. Forklaringen var, at spottene ikke kan fungere optimalt med de 40 år gamle installationer: Spændingen er ikke konstant nok.
De fire spot holdt i cirka et år og så er regnestykket ikke så godt. For ud over at lyskilden er dyrere i indkøb end de traditionelle, løber der omkostninger på:
- Da der er otte meter op, kræver det stillads, så vi skal helst ikke op for tit og skifte! Vi skal jo også beregne udgifterne til mandetimerne med at skifte. Derfor er det vigtigt, at der er lang levetid og at vi sparer energi.
Det første sted, Kildeskovshallen skiftede til LED-belysning, er i en bygning med et 50 meter bassin og et varmtvandsbassin. Her er elnettet fra 2002 og derfor relativt nyt – alligevel var det en udfordring:
De 16 undervandslamper i det store bassin og de fire i det lille er bygget ind i siderne, og de eksisterende lampehuse skulle derfor beholdes. De var forsynet med 300 watt halogen, som holdt i 1.000 timer, hvorfor de skulle skiftes hver tredje måned.
- De sprang, og vi turde ikke have dem tændt, så vi slukkede dem, fortæller Lars Norring.
Ikke mindst af sikkerhedsgrunde er det en dårlig idé, så da omtalen af LED begyndte at dukke op i medierne, spidsede medarbejderne ører. Der fandtes på det tidspunkt ikke nogle andre, som umiddelbart kunne placeres, så tekniker Henrik Larsen samarbejdede med den lokale elektriker om at finde en løsning:
Første forsøg med LED-lys virkede ikke godt nok, så der blev fundet nogle LED-pærer med driver siddende på pæren. Der skulle også findes en pakning, så der ikke trænger vand ind, og fra den maritime verden blev dén hentet.
Resultatet er blevet et samlesæt, som har kørt upåklageligt i et års tid: De har været tændt 100 timer om ugen – og har vist sig at have en sideeffekt, der øger sikkerheden:
- Lyset er mere ”sterilt” end de gamle halogenpærer. Det fungerer godt, fordi det giver et klart lys, når vandet er i bevægelse, så livredderne har et bedre lys.
Udviklingen går stærkt og i dag kan man få undervandslys, hvor hele armaturet trækkes op af vandet så lyskilde kan skiftes oven vande. Kildeskovshallen måtte bruge en del tid på udviklingen:
- Hvis vi regner på det, så har det ikke været en god forretning. Fordi vi har brugt mange timer på udviklingen. Men det har også været en spændende opgave, og et skift fra 300 watt til 30 watt giver også en el-besparelse, der er til at tage og føle på! mener Lars Norring.
Bygningens arkitektur og anvendelse gør, at det heller ikke vil være muligt at sætte bevægelsesfølere op for at spare el – derfor er lyskilderne det bedste sted at sætte ind for at få reduceret elforbruget.
Kildeskovshallen har højt til loftet: seks, otte og 12 meter i flere haller, så det er klart, at LED-lys med lang levetid sparer mange timer og dermed penge på vedligehold – også selv om lyskilderne generelt er dyrere i anskaffelse.
Nogle steder bruges stilladser, andre steder små vogne, som kører under loftet over bassinerne – et job, som medarbejderne ikke ligefrem står i kø for at påtage sig.
Der er derfor for Lars Norring mange gode grunde til at skifte til LED, hvor det er muligt:
- Men budskabet må vel være, at har man gamle installationer, så skal man ikke skifte til LED. Men kan man regne LED-lys ind i udskiftningen af elinstallationen, kan det være et godt regnestykke – men man skal tænke sig godt om
