Pressemeddelelse fra Lokale og Anlægsfonden, Dansk Svømmeunion, Danske Svømmebade, Idrættens Analyseinstitut og Senter for Idrettsanlegg og teknologi. Foto: Rune Johansen
Hvad kendetegner danskernes svømme- og vandkulturvaner? Hvordan kan vi skabe rammer for alle – foreninger, skoler og den brede befolkning og sikre en bedre drift? Hvad skal der til for at imødekomme brugerne og nye trends i danske svømme- og vandkulturanlæg? Og hvordan indretter, designer og udvikler vi mere bæredygtige og klimavenlige anlæg?
Det giver Lokale og Anlægsfonden, Dansk Svømmeunion og Danske Svømmebade i samarbejde med de to vidensaktører Idrættens Analyseinstitut og Senter for Idrettsanlegg og teknologi ved Norges tekniske universitet deres bud på ved seks webinarer i 2021.
Siden 2019 har det ambitiøse partnerskab i en ’VidenHUB’ delt erfaringer, identificeret de største problemstillinger og skabt ny viden om fremtidens vandkultur for at finde de bedste løsninger. Nu kan alle med interesse for området – kommuner, rådgivere, arkitekter, ingeniører, facilitets- og anlægsledere, driftsfolk, politikere og embedsfolk få indblik og diskutere dem.
Svømning er en folkeaktivitet for alle, der spænder fra banesvømning, leg og konkurrence til wellness, vandsport og rekreativ aktivitet. Formålet er at udfordre vanetækningen og løfte beslutningsgrundlaget i den videre udvikling og kvalificering, når man i fremtiden udvikler aktiviteter og bygger faciliteter til danskernes vandkultur.
Seks webinarer om fremtidens svømme- og vandkultur
Dette bliver hovedtemaerne til webinarerne i 2021:
Viden fra undersøgelser vil indgå i alle seks webinarer sammen med de fem aktørers erfaringer, som vil gøre den praksisnær. Webinarerne bliver suppleret af øvrig formidling og et inspirationskatalog i 2022.
Information om de enkelte webinarer bliver offentliggjort løbende og inden, de bliver afholdt. Du kan følge HUB’ens arbejde og få uddybende information på www.videnhubvandkultur.dk
Praktisk information til dig der ønsker at deltage
Webinarer er online. Tilmelding skal ske på zoom via dette link.
Om VidenHUB’en for fremtidens vandkultur
HUB’en blev dannet i 2019 og består af Lokale og Anlægsfonden, Dansk Svømmeunion og Danske Svømmebade og de to vidensinstitutioner Idrættens Analyseinstitut (Idan) og Senter for Idrettsanlegg og teknologi ved Institutt for bygg-og miljøteknikk ved Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet (NTNU). HUB’en er partnerskab med forskellige fagligheder og perspektiver og et netværk for aktører, der arbejder med udvikling af aktiviteter og faciliteter til fremtidens vandkultur.