Randers: Svømmeklub kritiserer nyt svømmebad - uegnet til stævner



- Som stævnearrangør lever det ikke helt op til mine forventninger. Det vil sige, det kan ikke bruges til store stævner, siger Flemming Strand fra svømmeklubben Neptun til Randers Amtsavis.

Hans kommentar kommer i forbindelse med at første spadestik blev taget i sidste uge. Det nye svømmebad er et OPP-projekt, og vi har omtalt det flere gange her på hjemmesiden og i magasinet Svømmebadet.

Flemming Strand har dog også en masse positive kommentarer, og han fremhæver, at svømmebad og vandland kan sætte fokus på aktiviteter i vand, og faciliteterne får et kraftig løft i forhold til forgængeren, det nedslidt Kærsmindebadet fra 1971. Ikke mindst noget som vil gavne motionisterne.

Men svømmeklubbens medlemmer får også glæde af det selv om klubben ikke mener det er egnet til store stævner:

- Rent træningsmæssigt er det helt perfekt. Den bom, der deler 50 meter banerne op i to korte baner, kan deles, så man både får baner på 23,5, 25 og 50 meter på samme tid. På den måde kan man træne tre hold, og pladsen bliver udnyttet optimalt, fremhæver Flemming Strand.

Læs mere og se video på Randers Kommunes hjemmeside.

Skrevet af Administrator