Ringsted satser på halvdårlig sommer!



Ringsted Svømmeland udvider åbningstiden i ferieperioden, men bliver vejret for godt så går det ud over besøgstallet og indtjeningen.

Bliver sommeren god eller halvgod?

Spørgsmålet optager Karl-Åge Søltoft, idrætsinspektør i Ringsted Kommune og dermed også ansvarlig for Ringsted Svømmeland:

- Vi udvider åbningstiden, så vi også har åbent om formiddagen i sommerferien, hvor mange andre svømmebade lukker, siger han til www.svommebad.dk

Normalt åbner svømmebadet først om eftermiddag, men de sidste 4 år har der været udvidet åbningstid i ferieperioden:

- Det er en satsning: Bliver det godt vejr og varmt, så kommer folk ikke – så der er 3.-400.000 kroner i forskel, siger han om indtjeningen, hvis vejret er halvgodt så mange tager i svømmehallen.

Ringsteds placering omtrent midt på Sjælland har den store fordel, at svømmebadet ikke skal konkurrere med badestrandene, for dem er der langt til.

Karl-Åge Søltoft siger, at det er vigtigt ikke kun at se på et enkelt år, men set over de 4 år har det været et positivt initiativ.

Ringsted Svømmeland, som er 5 år gammelt har i øvrigt været ramt af fliseproblemer, så der har været lukket i en måned op til mandag 1. juli.



Skrevet af Administrator