Svømmerne i Rønne er ikke ene om at opfordre kommunen til at sige nej tak til et tilskud på 10 millioner kroner fra Lokale- og Anlægsfonden, som vi 9. maj skrev om her på hjemmesiden: Bornholms Kajakklub siger ifølge TV2 Bornholm også nej.
Tv-stationen fortæller, at der er planer om at sløjfe det nuværende bassin til fordel for flere andre tiltag, og det betyder, at elitesvømmere og kajakpoloudøvere må nøjes med Gudhjem Svømmehal.
Lokale- og Anlægsfonden vil således ikke betale for at renovere svømmehallen i sin nuværende form. Steen Paldan, bestyrelsesmedlem i Bornholms Kajakklub, mener, at man bør udvide svømmehallen i stedet for at ødelægge den.
Formandenfor Fritids-, Kultur- og Forebyggelsesudvalget, Bjarne Kristiansen fra Borgerlisten, træder vande, og vil lade alle muligheder være åbne.
Det koster 30 millioner kroner at renovere den nedslidte svømmehal i Rønne.