Roskilde: Investerer frem for at spare



Roskilde Badene har over 2 år vist vejen - og politikerne kvitterer med 500.000 kroner i år og 200.000 kroner næste år til udvikling

- Politikerne og forvaltningen har fået øjnene op for, at i stedet for at spare, så kan vi øge omsætningen, fortæller ledende halinspektør Anette Larsen fra Roskilde Badende, som dækker over 4 svømmebade af forskellig størrelse.

Derfor har Roskilde Badende over de foregående 2 år vist eksempler på, hvad der kan gøres ved omtanke, nytænkning og uden af bruge store midler. Det har overbevist politikerne, som derfor har kvitteret med at give 500.000 kroner ekstra i år og 200.000 kroner ekstra næste år til innovation:

- Pengene må ikke gå ind i driften, men skal bruges på aktiviteter. De betyder, at vi tør prøve ting af. Vi er blevet mere modige, fordi vi har en rygdækning, siger Anette Larsen.

Nye billettyper og skolefremstød

Den ekstra bevilling bruges bl.a. på fra 1. juli at indføre nye billettyper, hvor det bliver billigere for studerende, pensionister og storfamilier. Dermed gøres det mere attraktivt at få fat i disse grupper, som »mangler« på kundelisten.

Også unge mellem 12 og 25 år er en mangelvare, så hér laves fremstød i samarbejde med folkeskoler og erhvervsskoler. Eksempelvis kan unge tage en ven gratis med i 2 timer, der laves »tøseaften«, forhindringsbaner m.m.

Alle kan få personlig undervisning

Livredderne er blevet uddannet til at undervise, og derfor tilbydes svømmeundervisning, hvor man kan få sin helt egen træner eller være flere sammen. Det har også været populært:

- Vi har forældre, der er blev skilt og derfor kun har børnene ind i mellem. Her er det umuligt at passe det ind i svømmeklubbens træning. Nu kan en forældre ringe til os og sige: »Jeg har børnene de og de dage«, og så er vi meget fleksible.

Succes med forlænget åbningstid

Blandt de aktiviteter, der over det sidste par år er sat i værk, er Aqua-paletten, kurbadsaftener og wellness-formiddage, som er blevet populære.

- Vi fandt også ud af, at mange børnefamilier kommer sent i weekenderne og derfor blev mødt af en lukket dør. Vi har derfor forlænget åbningstiden med 1 ½ time lørdag og 2 timer søndag.

Det koster 1.000 kroner i timen til livredderne, og de penge skulle dækkes ind. Det har vist sig at være en overskudsforretning, for ikke blot børnefamilier, men også mange andre lægger vejen forbi.

Hjemmesiden skal også relanceres og gøres mere brugervenlig samt præsentere medarbejderne og give mulighed for booking, og der arbejdes p.t. med en masse andre planer for nye aktiviteter.

En rød tråd er, at omkostningerne holdes nede; eksempelvis ved at events ikke er overarbejde, men arbejdes ind i vagtplanerne.

Skrevet af Administrator