Roskilde: Sct. Jørgensbadet reddet



Svømmesalen Sct. Jørgensbadet i Roskilde ser ud til at overleve - og tillige blive renoveret.

»Et bredt politisk flertal bakker op om en bevarelse, efter der i forbindelse med planerne om en ny svømmehal ellers blev lagt op til at nedlægge badet, fordi der ellers skal bruges millioner på at renovere det. SF melder i fællesskab med Socialdemokratiet og Radikale Venstre, at de vil bevare Sct. Jørgensbadet, og dermed er der flertal i byrådet«, skriver Sn.dk (Sjællands Nyheder).

Og partierne får også støtte fra den konservativ Lars Lindskov, der er næstformand i kultur- og idrætsudvalget:

- Vi bakker op om at bevare Sct. Jørgensbadet, og det har vi sådan set selv foreslået på dialogmøderne. Det er fjollet at nedlægge det, når nu vi råber op om mangel på vandkapacitet. Det er sådan set sund fornuft, siger Lars Lindskov.

Politikerne skal derfor finde nogle millioner til renoveringen, som kan fordeles over flere år, og så arbejdes der videre med at bygge en ny svømmehal med bl.a. 50 meter bassin, som supplement til de eksisterende svømmebade i kommunen.

Skrevet af Administrator