Den 1. oktober 2024 blev kurset i sikkerhedsledelse afholdt for tredje gang ved DGI Huset i Vejle. Kursister fra hele landet, herunder Helsingør og Sønderjylland, samledes for at styrke deres kompetencer inden for sikkerhedsledelse af svømmebade.
Kursets formål
Formålet med kurset var, som forklaret af underviser Ivan T. Herrmann at give kursisterne de nødvendige værktøjer og metoder, til systematisk at forbedre sikkerheden i svømmehaller, ved hjælp af risikoanalyser, risikovurderinger og en målrettet tilgang til risikomanagement. Ivan fra Copenhagen Risk & Safety Group ApS er en erfaren rådgiver med baggrund som ekstern lektor på Katastrofe- og risikomanageruddannelsen på Københavns Professionshøjskole. Han har i flere år samarbejdet med Den Nordsjællandske Kystlivredningstjeneste (DNK) og hjulpet med risikostyring- og ledelse for både store og mindre organisationer. Ivan har også selv flere års erfaring som svømmehalslivredder og kystlivredder.
Sikkerhed i svømmehaller
Sikkerhed vægtes højt af mange gæster i danske svømmehaller, blandt andet af den grund er det vigtigt at have helt styr på sikkerheden. Ulykker kan ske, både mindre og alvorlige, og en systematisk, frem for en “ad-hoc”, tilgang til sikkerhed og risikomanagement kan være med til at minimere antallet af ulykker. Dette kursus i sikkerheds- og risikomanagement er designet til ledere og personale i danske svømmehaller. Kursisterne lærer at evaluere og udføre risikoanalyser samt implementere værktøjer fra "sikkerheds- og risikomanagement-værktøjskassen", som de også får med sig hjem efter kurset.
Igennem kurset blev kursister introduceret til teori, eksempler og praktiske øvelser. På den måde kunne alle kursister tage den nye tillærte viden med hjem og udføre evidensbaserede risikoanalyser og risikovurderinger samt identificere de mest omkostningseffektive sikkerhedsløsninger.
Behovet for strukturerede sikkerhedsprocedurer
Mange af kursisterne ankom med en klar forventning om at få etableret faste procedurer for sikkerhedsledelse. Som en kursist bemærkede:
Vi har ikke præcise procedurer for, hvad vi gør i forbindelse med sikkerhedsledelse. Det forventer vi at vide, når vi går herfra i dag.
Dette ønske om klarhed og systematik i arbejdet med sikkerhed blev gentaget af flere af kursisterne, som også udtrykte et behov for at lære at udarbejde rapporter for sikkerhedsvurderinger – noget, de i deres daglige arbejde ofte manglede konkrete retningslinjer for.
Kursisterne fik konkrete værktøjer med sig, som de kunne benytte til at lave risikoanalyser, vurdere forskellige sikkerhedsparametre og identificere, hvilke faktorer der bidrager til mere sikkerhed (eller øget risiko). Eksempler som livredderens opførsel, udstyr, ansvarsplacering, synlighed og mange andre faktorer, som kan være afgørende for sikkerheden i svømmehaller, blev diskuteret, og kursisterne lærte at identificere og håndtere de mange faktorer, som kan påvirke sikkerhedsniveauet.
KPI’er som måleinstrument for sikkerhed
En central del af kurset handlede om at definere klare Key Performance Indicators (KPI’er). Ifølge Ivan er der alt for ofte fokus på bestemte virkemidler (som f.eks. “antal livreddere”, førstehjælpstasker, “skilte” mv.) frem for reel performance og fokus på konkrete KPI’er inden for sikkerhed. Ivan præsenterede flere konkrete eksempler på denne problemstilling.
F.eks. præsenterede Ivan en case, fra en dansk kystlivredningstjeneste, som han havde arbejdet med i en længere årrække, startende i 00’erne. I kystlivredning har der i mange år – og også globalt – ofte været fokus på virkemidler, som f.eks. redningsbåde – uden at kigge på den reelle performance af livredningstjenesten.
Ivan’s pointe var her, at man godt kan købe hurtigere og større både til en kystlivredningstjeneste, men hvis gennemsnitsredningstiden (som KPI) er f.eks. 6 minutter så vil en (lidt) hurtigere båd blot kunne nedbringe denne redningstid med nogle få sekunder. Hvis man har 20-50 strande, der alle skal have en hurtigere båd, bliver det en dyr investering i forhold til den reelle effekt på redningstiden.
Ved netop at flytte fokus fra virkemiddel til performance lykkedes det, i løbet af nogle få år, at halvere redningstiden i den konkrete case, da man her indså at den faktor, der betød allermest for den samlede redningstid, nemlig var livredderens observationstid. Herefter handlede diskussionen om øget sikkerhed ikke længere om “mere og dyrere materiale”, men om uddannelse og motivation for livredderne – hvilket i sig selv medførte minimale omkostninger sammenlignet med at købe nye (og hurtigere) redningsbåde.
Tilsvarende problemstilling ser man også i flere svømmehaller. Her bliver der ofte fokuseret på virkemidler frem for reel sikkerhedsperformance. Her er det f.eks. antallet af livreddere, der bliver talt om, og om man har været på førstehjælpskursus eller ej. Ifølge Ivan er dette blot virkemidler, mens der ikke er mange svømmehaller, der har opstillet reelle KPI’er for sikkerheden i deres svømmehaller. Ivan kom med nogle forskellige bud på hvad en sikkerheds KPI for en svømmehal kunne være. Det kunne være “antal ulykker”, “antal ulykker pr. gæst” eller “antal ulykker pr. aktivitetstime”.
Dette perspektiv fik kursisterne til at reflektere over deres nuværende praksis, og flere indså, at deres nuværende metoder måske ikke var tilstrækkelige.
Vi har virkelig brug for nogle facitlister på, hvordan vi gør det, lød det fra en af kursisterne.
Under alle omstændigheder er det essentielt at sikre, at medarbejderne har de rette redskaber og den nødvendige støtte for at kunne opfylde de opsatte KPI’er.
Forskellen på en risikoanalyse og en risikovurdering
Ifølge Ivan er hjertet i god risikomanagement og sikkerhedsledelse, den gode og evidensbaserede risikoanalyse, mens risikovurderingen, dybest set, ikke kan udføres før denne risikoanalyse foreligger. Men mange gange kan man opleve at disse to begreber bliver rodet sammen, hvilket kan have nogle uhensigtsmæssige konsekvenser. Kort sagt, risikoanalysen udmønter sig i et risikobillede, som er som det er, uanfægtet, om man kan lide det eller ej.
I risikovurderingen sammenholdes risikobilledet med de konkrete kriterier, man (f.eks. brugere, medarbejdere, ledere og ejere) kan acceptere eller ikke acceptere (kaldet “risiko-accepterings kriterier"). Det vil sige, at det er i risikovurderingen, man finder ud af om der er ting, der må, eller skal, laves om i forhold til sikkerheden.
Men det er, ifølge Ivan, ikke nødvendigvis en nem øvelse at opstille “risiko-accepterings kriterier”. F.eks. hvis casen er drukning pga. “Shallow water blackout”, kan det give anledning til diskussioner om, i hvilket omfang det er acceptabelt eller ej – og under hvilke omstændigheder det så måtte være acceptabelt eller ej. Samtidig er økonomi heller ikke en uvæsentlig faktor i denne forbindelse. Der kan være ting man ved første øjekast finder som en uacceptabel risiko, men man senere finder ud af vil være for dyrt at gøre noget ved.
Risikokommunikation
Ifølge Ivan, er en væsentlig del af sikkerhedsledelsen at sikre at de forskellige aktører i svømmehallen (f.eks. brugere, medarbejdere, ledere og ejere) har en ensartede forståelse af sikkerhedsniveauet i svømmehallen. Som det er nu, kan man i flere svømmehaller f.eks. opleve at livredderne synes, at det er stærkt bekymrende og uansvarligt at forældre tager deres børn i svømmehallen og så selv sætter sig på kanten og kigger på deres mobiltelefoner. Her må man formode, at både forældre og børn er helt trygge ved denne adfærd. Livredderne er modsat ikke trygge ved denne adfærd, hverken på egne vegne, forældrenes eller børnenes vegne. Det er bare et enkelt eksempel på, at der ikke umiddelbart er en ensartet opfattelse af sikkerhedsniveauet i svømmehaller. Og det vil næppe være urimeligt at antage, at når ulykker opstår, så kan en væsentlig årsag til dette være, at man har en fejlagtig oplevelse af sikkerhedsniveauet.
Da risikobilledet er en dynamisk størrelse, pga. faktorer der løbende ændres sig, som f.eks. budgetter, teknologisk udvikling, antal og typer af gæster, medarbejdere, ledere mv. handler sikkerhedsledelse ofte også om forandringsledelse, så ens sikkerhedssetup hele tiden er tilpasset det risikoniveau, man kan acceptere.
Netværk og erfaringsudveksling
Pauserne blev brugt til at dele erfaringer fra hverdagen i svømmehallerne, hvor kursisterne kunne få nye indsigter fra kollegaer på tværs af landet.
Kursisternes forskelligartede baggrunde – fra livredning til administrative opgaver – bidrog til en bredere forståelse af de udfordringer, man kan møde i en svømmehal, og hvordan disse kan tackles, og så blev der netværket på kryds og tværs og skabt en relation med grundlag til efterfølgende videre dialog. Under kurset delte en af kursisterne de sikkerhedstiltag, de allerede havde implementeret. Dette gav et praktisk indblik i, hvordan man kan begynde at strukturere og forbedre sikkerhedsprocedurer fremadrettet.
Kurset sluttede med en opsamling på dagens arbejde, hvor kursisterne blev bedt om at overveje, hvordan de kunne implementere, det lærte i deres egen praksis. Ivan understregede, at et formaliseret sikkerhedsmanagement system, herunder en klar sikkerhedspolitik, er essentiel for at sikre en systematisk og gennemsigtig tilgang til sikkerhed. Kursisterne gik hjem med værktøjer, som de kunne bruge i deres arbejde, og en ny forståelse for, hvordan man kan arbejde målrettet med sikkerhedsledelse.
