DSF inviterer til årsmøde på Hotel Legoland i Billund i 2020. Tilmeldingen er åben og programmet er spækket med interessante oplæg og rig mulighed for netværk.
Af Casper Holm
Der bliver fuldt fart over feltet i Billund, når DSF inviterer til årsmøde i 2020.
Vi vender tilbage til Hotel Legoland, hvor vi senest var på besøg i 2018. Det hænger ifølge Klaus Rask Petersen sammen med, at evalueringerne har været rigtig gode.
- Evalueringerne fra 2018 var meget positive, og det har sammen med vores egen oplevelse af hotellet gjort os trygge ved at booke Legoland igen.
- Det er en stor prioritet for os som planlæggere, at både deltagerne og vi har en god oplevelse, hvor de praktiske ting bare fungerer – og hvor maden er god!, siger Klaus Rask Petersen, der er bestyrelsens mest erfarne årsmødeplanlægger.
Gruppen har haft fokus på at skabe en god balance, så årsmødeprogrammet både giver medlemmerne et godt indblik i foreningens arbejde med projekter og samarbejdspartnere, mens det også giver plads til meget tekniske emner med relevans for alle foreningens medlemmer.
Pirater, skattejagt og meget mere
I 2018 holdt vi middelalderfest i kongeborgen – i 2020 lader vi igen de helt særlige rammer på Hotel Legoland sætte sit præg på vores festaften, når vi skal på skattejagt i Pirates Lounge.
Om vi skal have søpapegøje, beskøjtere og en halv flaske rom, må tiden vise
Book et cafébord
Som i 2018 giver vi igen 10 leverandører mulighed for at booke et cafébord i pauseområdet, hvor alle deltagere tilbringer pauserne mellem foredragene.
Det bliver en helt unik mulighed for at præsentere nye produkter og komme i en ganske uforpligtende dialog med konferencedeltagerne.
Tilmelding
Vi planlægger at køre konference i to spor torsdag formiddag, og af hensyn til lokalefordelingen er det nødvendigt at vælge spor allerede i tilmeldingsfasen
Så husk derfor at studere programmet, inden du begynder tilmeldingsproceduren.
Programmet kan findes her.
Tilmelding skal ske senest den 25. februar og foregår her.