Sørvad: 2 timers svømning i sponsorjagt



Selv om det kolde vejr har bremset besøgstallet, er humøret højt i Sørvad Svømmebad – og fredag 17. august er der lagt op til en stor dag: Fra klokken 17 til 19 er der sponsorsvømning.

»De beløb, som gennem årene er blevet indsamlet på denne måde, beløber sig nu til cirka 400.000 kroner og har bidraget med et godt tilskud både til svømmebadets drift og vedligeholdelse«, skriver Holstebro Onsdag.

Avisen nævner, at pengene blandt andet er gået til legeredskaber til bassinerne, udskiftning af fliserne omkring det lille bassin, anlæg af beachvolleybane og trampolin samt petanquebane, så der nu er mulighed for mange forskellige aktiviteter ud over de, der foregår i vandet.

Skrevet af Administrator