Stevns: Ny, miljøvenlig svømmehal



- Faktisk ligger halvdelen af den samlede pris for svømmehallen under jorden, siger projektleder Filip Behrens fra entreprenørfirmaet MT Højgaard.

I en pressemeddelelse fortælles, at Svømmehallen Klinten – som blev taget i brug 2. august - er opført så energi- og miljørigtigt som overhovedet muligt.

»Det involverer blandt andet et af landets største ventilationsanlæg og et internt rensningssystem, så de cirka 1.100 kubikmeter vand i bassinerne kan bruges igen og igen. På den måde skal der kun tilføres 6 liter nyt vand per badegæst. De mange funktioner gør svømmehallen til et teknisk meget avanceret byggeri, og den 2.000 kvadratmeter store kælder er derfor fyldt med forskellige installationer og rør.«

Badeområdet i Klinten er på 2.080 kvadratmeter og har plads til et wellnessområde med varmtvandsbassin, saunaer og 3 bassiner af forskellig størrelse. Målene i det største bassin lever op til de internationale krav, så konkurrencer er en mulighed.

Skrevet af Administrator