Af Casper Holm, Danske Svømmebade
Coronakrisen var en hård omgang for svømmebadsbranchen, som ad flere omgange måtte lukke indgangsmøllerne og sende medarbejderne hjem.
Den hurtige vaccineudrulning skabte sidenhen optimisme, men nu truer en helt anden udfordring.
Stigende energipriser påvirker nemlig svømmehalsdriften i en sådan grad, at man flere steder overvejer at reducere i åbningstiderne og sågar helt lukke for faciliteterne.
Det er blandt andet tilfældet i Videbæk, hvor man er så presset af ekstra-regninger, at man overvejer at lukke svømmehallen permanent.
- Vi skal vise rettidig omhu. Vi er ramt på priser på både vand, varme og el, så vi bliver nødt til at gøre noget, siger centerchef, Henrik Juhl, til Ringkøbing Skjern Dagblad.
Alene på el-delen modtog centeret som helhed ekstra-regninger på 40.000 kroner i årets første to måneder. I marts steg ekstraudgiften til over 100.000 kroner. At Videbæk Energiforsyning derudover har varslet en fordobling af prisen på fjernvarme, gør ikke situationen bedre.
- Nu afventer vi og ser, hvad regningen for april lyder på. Når vi ved det, træffer vi en beslutning, men vi overvejer kraftigt at lukke svømmehallen. Under corona så vi, hvor mange penge vi kan spare på det, understreger centerchefen.
Forskellige tiltag
Energiudfordringerne i Videbæk har også ramt andre af landets svømmehaller.
Som man kunne læse i Svømmebadet #67, har Tarm Idrætscenter og Ringkøbing Svømmehal hævet billettaksterne for at kompensere for de stigende energipriser.
Andre steder i landet har man valgt at reducere vandtemperaturerne i de store 25 og 50-meter bassiner. Et tiltag, der ifølge Klaus Rask Petersen kan give store besparelser.
- Der kan være mange penge at spare ved at sænke vandtemperaturen. Hvor meget afhænger af det enkelte anlæg og derfor kan man ikke sætte nogle generelle tal på besparelsen. Men det giver god mening, når energipriserne stiger. Man skal blot have for øje, at det kan forringe oplevelsen for visse gæster, siger Klaus Rask Petersen, som er medlem af Danske Svømmebades bestyrelse og til daglig ansat i Niras.
Spørgsmålet om de lavere temperaturer er i øjeblikket aktuelt i Hillerød Svømmehal, hvor man har valgt at sænke temperaturen fra 29 til 28 grader.
Det har skabt ærgrelse hos den lokale svømmeklub, som får sværere ved at fastholde og tiltrække nye medlemmer.
- De mindre børn fryser, fordi de ikke har så meget sul på kroppen. De bliver hurtigt koldere. Man har nået grænsen ved at gøre det her, man kan ikke skrue længere ned, siger formand for Hillerød Svømmeklub, June Scott, til TV 2 Lorry.
Svømmeformanden understreger dog, at hun sagtens kan sætte sig ind i problematikken.
- Det er en udfordring, vi godt kan forstå, fordi energipriserne ligger, hvor de ligger. Så vi kan godt forstå, at man gør det, siger hun.
Koster det gæster?
En mulig konsekvens ved de lavere temperaturer kan altså blive, at gæsterne vælger en anden svømmehal.
Det faktum har Carsten Larsen, direktør i FrederiksborgCentret, der driver Hillerød Svømmehal, allerede taget højde for.
- Der er nok flere børnefamilier, der vil køre til andre svømmehaller nu, for det er primært børnene, der lider under det, siger direktøren til TV2 Lorry.
Kigger man på gennemsnitstemperaturen i danske svømmebade, er de 28 grader dog stadig et stykke vej fra de bassintemperaturer, man opererede med for bare 20 år siden.
- Temperaturerne for 20 år siden var væsentlig lavere end i dag. Så udfordringen er snarere, at vi gradvist har vænnet folk til at bade i varmere vand, siger Klaus Rask Petersen og understreger, at det kun giver mening at reducere vandtemperaturen i de større bassiner.
- Besparelsen vil ikke være særlig stor i børnebassiner og varmtvandsbassiner. Råder man over sådan nogle faciliteter, kan børnefamilierne fortsat opholde sig der.
Et spørgsmål om folkesundhed
Liselotte Jakobsen, der til daglig er souschef i Køge Svømmeland og medlem af Danske Svømmebades bestyrelse, er nervøs for, hvad lokale nedlukninger vil betyde for folkesundheden.
Hun har på egen hånd oplevet, hvad coronakrisen har gjort for danskernes mulighed for at holde sig sunde og raske i bassinerne. Potentielle nedlukninger skal derfor være sidste udvej, påpeger hun.
- Der er ingen tvivl om, at vi stadig har et stort efterslæb fra corona, hvad angår danskernes folkesundhed. Situationen er stille og roligt blevet bedre, i takt med nedlukningerne er lagt bag os, men vi halter stadig bagefter. Derfor bekymrer det mig, når jeg hører om potentielle nedlukninger, siger Liselotte Jakobsen og understreger, at hun sagtens kan forstå dilemmaet.
I sidste ende har svømmehallerne et driftsbudget, der skal overholdes, og hvis det ikke kan lade sig gøre, må man skrue på tingene.
En af de måder kunne være at hæve billetpriserne eller sænke vandtemperaturen.
- Reducerede vandtemperaturer er en klar serviceforringelse, men det er i mine øjne en bedre løsning end at lukke. Hvis det sidenhen viser sig, at det stadig ikke kan rende rundt, er der selvfølgelig ikke noget at gøre, siger Liselotte Jakobsen og opfordrer i stedet til kommunalt samarbejde.
- Hvis en kommune råder over flere svømmeanlæg, kunne det måske være en idé at samle tingene. På den måde sparer man på energi og fastholder et vist aktivitetsniveauet. Det er langt fra optimalt, men svære tider afføder som bekendt vanskelige valg.
Skrevet af Casper Holm
