Støvring: AquaPunkt i Nordjylland støtter børn i Cambodja



Støvring Svømmehal og foreningen Pingvinen er gået sammen om en gratis svømmetur til fordel for støtteforeningen »Glade børn i Cambodja« - og det foregik i lørdags 15. marts:

»På denne dag kan Pingvinens medlemmer, familie, venner og øvrige borger i Støvring og omegn komme gratis i svømmehallen mod donation af et stykke legetøj, tøj, værktøj etc. pr. person til støtteforeningen. Indgang mod betaling som normalt ved offentligt åbent kan lade sig gøre, men pengene doneres også til hjælpeprojektet«, skriver Nordjyske Stiftstidende..

Svømmehallen benyttede anledningen til at slå et slag for AquaPunkt ved at undervise i brugen af udstyret, ligesom Pingvinen gav mulighed for at prøve bl.a. waterfitness og vægttabshold samt svømmeundervisning.

Skrevet af Administrator