I den seneste udgave af vores medlemsmagasin tager vi et nærmere kig på coronakrisens konsekvenser for svømmebadsområdet. Derudover dykker vi ned i spændende emner som vinterbadning, mens du også kan læse seneste nyt fra vores medlemmer.
Årets første udgave af Dansk Svømmebadsteknisk Forenings medlemsmagasin er på gaden.
Magasinet er som sædvanlig spækket med interessante historier fra svømmebadsbranchen, og denne gang kan du blandt andet læse om:
Årsmøde 2020: Hotel Legoland i Billund
Der bliver fuld fart over feltet, når DSF afholder årsmøde den 25. - 26. marts. Her sætter vi fokus på luftkvalitet og ventilation. Vi løfter sløret for et projekt om fremtidens svømmevaner, og så dykker vi ned i forskellige forureningskilder i vores bassinvand.
- Svømmebadet er landets mest potente idrætsanlæg
Esben Danielsen fra Lokale og Anlægsfonden er ikke i tvivl. Danmarks svømmebade har et uforløst potentiale, der bare venter på at blive udklækket. Men hvor skal vi koncentrere indsatsen? Det bliver vi snart klogere på, lyder det fra LOA-direktøren til Svømmebadet.
Ensomhed og svømning
Svømning kan mange ting. I Aabenraa bruger otte ægtepar, hvor den ene halvdel lider af en demensomsygdom, vandet til at svømme sig ud af ensomheden. Dét liv, de engang levede, er altid forandret, men i svømmehallen er alt normalt for en stund.
Er din hjertestarter ubrugelig?
En hjertestarter kan være forskellen på liv eller død ved et hjertestop. Antallet af hjertestartere er stødt stigende, og der er i dag registreret mere end 20.000 af slagsen i Danmark. Men hvis hjertestarten ikke er serviceret korrekt, kan den i værste tilfælde være ubrugelig.
Læs Svømmebadet #59 lige her
Rigtig god fornøjelse.
I den seneste udgave af vores medlemsmagasin tager vi et nærmere kig på coronakrisens konsekvenser for svømmebadsområdet. Derudover dykker vi ned i spændende emner som vinterbadning, mens du også kan læse seneste nyt fra vores medlemmer.