Miljøvenlige svømmesøer er støt og roligt på vej frem i Danmark. Men det er primært i private haver – af offentlige bassiner er det kun blevet til en håndfuld.
Og endnu ét er på vej på Vejle Idrætshøjskole og Vejle Idrætsefterskole, som er ved at være klar med et udbud til en renovering af friluftsbadet fra 1957. På hjemmesiden skriver skolen om projektet, der også vil være åbent for offentligheden:
»Vejle Idrætshøjskole ønsker at skabe et nyt, unikt aktivitets- og oplevelsesområde under overskriften: Outdoor AquaScape – aktivitetszoner og rekreativt univers.
Tanken er at omdanne skolernes friluftsbad til en miljø- og energirigtig svømmesø, hvor vandet renses biologisk via filtre og planter, i modsætning til konventionelle bassiner med klorrensning af vandet.
Det nye område forsynes med nye faciliteter såsom udendørs sauna, vildmarksbad, ly/læ, samlingssteder, vandpost, luftpumpe, MTB-vask, toiletfaciliteter, udendørs køkken, bruserskyl, renoverede indendørs omklædningsrum, outdoorskur til grej. Den dybe ende i det nye bassin vil rumme en fun zone med klatrereb samt fleksible features til vandtræningsaktiviteter inden for kajak, SUP (yoga), dykning, vandvolley, vandpolo, balancetræning mm.«
Altså i høj grad en nytænkning af et friluftsbad.: »Ideen er at sætte nye standarder for udendørs aktivitet og ”smelte” området sammen med den omgivende skov for derved skabe synergi med skovens aktivitetsmuligheder.«, skriver skolen om projektet, som Lokale- og Anlægsfonden også støtter.
Friluftsbadene tilbageholdene
Foregangsmanden inden for svømmesøer, Lars Juncker, der ejer anlægsgartnerfirmaet Junckerhaven, mener at tidens fokus på miljørigtige løsninger burde få nogle flere friluftsbade til at blive lavet om til svømmesøer:
- Min fornemmelse er, at svømmebadene er tilbageholdende. De er ikke meget for noget nyt – så det handler i høj grad om at ændre vaner og kultur, mener Lars Juncker.
Han synes ellers der er masser af incitamenter:
- Et bassin til 400 mennesker bruger for 50 kroner strøm om dagen og ferskvand uden desinfektion. Og selv om det tager lidt længere tid at passe end et klorbassin, så vil det være en fordel, mener Lars Juncker.
Han glæder sig til gengæld over, at masser af private har fået øjnene op for svømmesøer, og i alt har han lavet 52 – alene i år syv private.
Glæde i Ruds Vedby
Friluftsbadet med mest erfaring på området finder vi i Ruds Vedby på Vestsjælland mellem Kalundborg og Slagelse, som åbnede i 2015.
Her er et børnebassin med strandkant og et 25 meter bassin, som rummer 860 m3, og der trækkes et dækken ud for at begrænse varmetabet om natten. En fotosensor registrerer vandets klarhed ud fra badebelastningen, og når der er brug for rensning, startes sprinklersystemet op i forskellige tempi afhængigt af behovet.
Det samlede energibehov til al vandrensningen har siden starten været på beskedne 35 KWh om dagen = 52 kroner.
Tidligere blev vandet tømt af når sæsonen var slut. Det er ikke længere nødvendigt – og det er i øvrigt forberedt for vinterbadning. At vandet bliver i, har den store fordel, at der ved hver sæsonstart ikke længere skal investeres i 900 m3 dyrt drikkevand.
I det nye anlæg genbruges vandet efter rensningen, men der er naturligvis et vis svind, så da Svømmebadet besøgte anlægget efter tre måneders drift havde det været nødvendigt at spæde op med 5,1 m3 vand dagligt – en omkostning på beskedne 76 kroner. Det er en halvering af vandforbruget
Vandet varmes primært op af varmevekslere, som kan hæve temperaturen med fire-fem grader, men er der brug for højere temperatur, kan suppleres med gas. Og hér er der observeret en ting, som kan gøres bedre:
- Her gik vi ud fra kapaciteten i det gamle anlæg, men havde vi bare gjort varmevekslerne ¼ gang større, så havde vi klaret os helt uden gas, har Jesper Fussing Hjortgaard, der er driftsansvarlig, tidligere fortalt til magasinet Svømmebadet.
Forbruget til opvarmning af vandet har ligget på 1 MWd, svarende til cirka 700 kroner.
Jesper Fussing Hjortgaard nævner, at der spares på en lang række områder: Der er ikke udgifter til klor og der skal heller ikke længere bruges en masse vand til returskylning af filtre.
Vandkvaliteten overvåges af den tyske sammenslutning af friluftsbade, Dana, så der ud over overvågning og rådgivning også kan foretages sammenligning med, hvordan anlægget ligger i forhold til andre.
Tre forskellige biologiske filtre
De to bassiner renses ved hjælp af tre forskellige biologiske filtre, som er placeret ved siden af, hvor ikke mindst sprinklersystemet giver et dekorativt indslag. Der er et hydrobotanisk filter med vandplanter, et aquakulturfilter med undervandsfilter med mikroorganismer, samt et teknisk vandrensningsfilter med et sprinklersystem, hvor vandrensningen foregår ved hjælp af mikroorganismer.
De suppleres med et filter, der holder fosfater nede for at minimere dannelsen af alger – det er et vigtigt balanceområde, idet fosfaterne er nødvendige, da de også skal bruges som næring til algerne og planterne.
Læs mere om Vejle Idrætshøjskoles planer: https://vih.dk/nyhed/outdoor-aquascape-nyt-udendoersomraade-med-renoveret-friluftsbad
Erling Madsen
Billedtekst – Jesper_Fussing_Ruds_vedby/
Jesper Fussing Hjortgaard foran bassinerne med de biologiske filtre. Han fremhæver en lang række områder, hvor der spares energi og penge, ligesom miljøet tilgodeses. (Arkivfoto: Erling Madsen).
Billedtekst – Vejle_Aquascape_vih_friluftsbadet
Vejle Idrætshøjskole vil renovere friluftsbadet fra 1957 og lave en svømmesø, der indgår i en hel ny måde at tænke udendørs aktiviteter på. (Illustration fra vejle Idrætshøjskole).
