Tarm: Skylning ikke nok



I Tarm er skylning ikke nok: Flere gæster i Tarm Idrætscenter tager badetøj på inden de skyller sig under bruseren og dernæst hopper i bassinet.

Derfor er der kommet et skilt op, som på dansk, engelsk og tysk giver anvisning på, at gæsteren skal vaske sig uden badetøj, inden de går i svømmebassinet:

- Vi har ikke overvejet at indføre karantæne for dem, der ikke vasker sig rigtigt, og vi hverken kan eller vil gå ind og kontrollere om folk nu vasker sig rigtigt, men vi forventer at gæsterne gør lige som der står på skiltet, siger direktør Per Østergaard til Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

Ifølge avisen hænger noget af den manglende vask sammen med større blufærdighed end tidligere - og de urene mennesker, som hopper i vandet, kan Tarm Idrætscenter aflæse i vandprøverne, og svømmebadet vil helst ikke hælde for meget klor i.

Skrevet af Administrator