I Berlin slog Ombudsmanden I sidste uge fast, at alle gerne må bade topløse i Berlins offentlige svømmehaller. Afgørelsen kommer efter, at en kvinde i december blev smidt ud af en svømmehal for at bade topløs, hvorefter hun klagede til den ansvarlige Ombudsmand i Berlin, ifølge en artikel på dr.dk.
Nyheden om afgørelsen i Berlin har medført en øget interesse for, hvordan det er med de danske regler for topløs badning i svømmehaller.
Det er svømmehallen og kommunen der bestemmer
I Danmark er det lokalt bestemt, hvorvidt man må bade topløs i svømmehallen eller ej. Det vil sige, at det er op til den enkelte svømmehal eller den enkelte kommune at lave regler for påklædningen.
Forklaringen skal findes i det, der hedder en anstaltsanordning – det vil sige generelle regler, der udstedes af en forvaltningsmyndighed og som regulerer borgernes forhold i en offentlig institution.
Det kan for eksempel være åbningstider på borgerservice eller biblioteket, eller krav til påklædningen i svømmehallen. De regler der skal til for at den daglige drift af en institution fungerer.
Vi har tidligere spurgt Frederik Waage, der er juraprofessor på SDU, hvordan lovgivningen hænger sammen.
Selvom det er op til det enkelte svømmebad at fastsætte egne regler, så kan det være vanskeligt at tolke hvad anstaltsforholdet præcis giver hjemmel til. Der skal være et rimeligt forhold mellem mål og midler, og må ikke gå videre end nødvendigt. Det er det, der hedder proportionalitetsprincippet.
Har været oppe og vende før
Det er ikke første gang, at debatten om kvinders mulighed for at bade topløs er oppe og vende. I 2019 blev en kvinde i Sæby Svømmehal bedt om at iføre sig en bikini eller en badedragt, hvis hun ønskede at benytte svømmehallens faciliteter.
Kvinden klagede til ligebehandlingsnævnet, der dog vurderede, at kvinden i den konkrete situation ikke blev udsat for ringere behandling i ligestillingslovens forstand, da udformningen af badetøj til mænd og kvinder er baseret på, at mænd og kvinder som udgangspunkt har forskellig fysisk fremtoning, samt at det er begrundet i blufærdighedshensyn. I vurderingen lagde nævnet også vægt på, at svømmebadet havde tilbudt kvinden at låne en badedragt eller bikinitop samt at opholde sig i svømmebadets udeanlæg. Kvinden fik derfor ikke medhold i klagen.
I København Kommune er topløs badning tilladt
Gæster du et københavnsk svømmebad, er du altid velkommen til at smide toppen, for siden 2008 har det været tilladt at bade topløs i kommunens svømmebade. Det skete på baggrund af en happening, hvor en gruppe kvinder, i protest mod pornoficeringen af kvindekroppen, hoppede topløse i vandet i DGI-Byen i København.
Det fik herefter et medlem af Kultur- og Fritidsudvalget til at stille forslag om, at kvinder altid skal have ret til at bade topløse i svømmebadet. Begrundelsen var, at det bør være kvindens eget valg om hendes barm skal betragtes som et sexobjekt eller ej.
Da lovgivningen jo netop ikke forhindrer kvinder i at bade topløs, men kommunen samtidig ikke oplevede ”efterspørgsel” på muligheden, overvejede de derfor to mulige modeller for at imødekomme forslaget om topløs badning.
Model 1 - Topløs badning tillades i bestemte tidsrum.
Denne løsning ville give de brugere, som kunne føle sig stødt over topløs badning, mulighed for at besøge svømmehallen på et andet tidspunkt, hvilket er en fordel. Modellen har imidlertid også visse ulemper. For det første skulle kommunen indføre et egentligt forbud imod topløs badning på alle andre tidspunkter. For det andet kan man risikere, at netop de tidsrum, hvor topløs badning er tilladt, kan tiltrække sig en særlig (uønsket) interesse, som så kan afskrække kvinder fra at benytte muligheden for topløs badning. For det tredje kan det virke paradoksalt, at bysterne kun må være utildækkede i fastlagte tidsrum, hvis formålet med topløs badning er at nedtone eller fjerne fokus fra bryster som sexobjekter.
Model 2 - Fri adgang til topløs badning.
Denne model har flere fordele. For det første er den nem at administrere, og for det andet er den meget udramatisk. Den henleder ikke opmærksomheden på nogle bestemte tidspunkter, og regler samt skiltning kan helt undgås, hvilket må være en fordel, når det handler om at fjerne fokus fra kvinders bryster.
Kommunen valgte altså model to og kunne ét år efter happeningen konstatere, at der ikke var registreret en eneste kvindelig gæst, der havde benyttet sig af muligheden for at bade topløs.
Er man som svømmehal i tvivl om, hvorvidt der er fastlagt regler for påklædningen i kommunale svømmehaller, er det altså først og fremmest ens egen kommune, der skal rettes henvendelse til.
Har de ikke nogen fælles regler, kan man som svømmebad selv fastsætte reglerne for eksempel efter en af de to ovenstående løsninger. Vi anbefaler dog, at man skriver reglerne ned, så det bliver tydeligt for gæsterne, hvad der forventes af dem i forhold til påklædningen. På den måde har medarbejdere et konkret sted at henvise til, og det mindsker risikoen for misforståelser.
Skrevet af Casper Holm
